|
Gamle tekster
Morgen og aften-vagter af J R Macduff
27de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.
Vaagner op og synger (med Fryd), I, som bo i Støv! (Esai. 26, 19).
O naadige Gud, Du har atter adspredt Nattens Mørke. Hver paanyt opgaaende Sol bringer mig nærmere Opstandelsens frydefulde Morgenrøde. O giv, at jeg, naar Basunen lyder og de Døde skulde opstaa, maa være rede til uden Frygt at lytte til Opraabet: "See Brudgommen kommer, gaaer Ham imøde." (Matth. 25, 6).
Min Bøn er, at jeg nu maa være og blive deelagtig i den første Opstandelse fra Syndens Død, at jeg som En, "der fra Døde er bleven levende," (Rom. 6, 13) maa staa op og med min levende Frelser "vandre i et nyt Levnet," (Rom. 6,4) paa det jeg til Slutning ogsaa maa faa Deel i Hans gjenløste Helliges herlige Opstandelse, naar Hans Døde skulle leve og opstaa tillige med Ham, idet de adlyde det glade Bud fra deres opstandne Frelser: Vaagner op og synger (med Fryd), I, som bo i Støv!
Velsignede Jesus, jeg fryder mig ved at tænke paa Din egen herlige Opstandelse af Graven. Jeg fryder mig ved i Tanken at besøge Din tomme Grav og høre det glade Budskab: "Han er ikke her; Han er opstanden." - "Herren er opstanden!" "Jeg lever og I skulle leve," (Joh. l4, 19). O maatte "mit Liv nu være skjult med Christus i Gud," saa skal, "naar Christus, mit Liv aabenbares, ogsaa jeg aabenbares med Ham i Herlighed." (Col. 3, 3.4). Hjælp mig, at jeg maa, forholde mig saaledes, som jeg ønsker at findes, naar min Herre kommer. Maatte min Trer og Kjærligheds Lampe stedse være klart brændende. O lad det ikke blive min Lod, naar »Anskriget skeer om Midnat," at vaagne op og finde, at "min Lampe udslukkes," (Matth.25, 8) men lad mig være blandt dem, "der vente paa sin Herre," og som, "naar Han kommer og banker paa, strax lade op for Ham." (Luc. 12, 36).
O, skjænk Du i denne Dag alle mine Kjære de samme aandelige og evige Velsignelser, som jeg har bedet om sor mig selv. Maatte ogsaa de "være forenede med Jesus ved Lighed med Hans Død," paa det at de kunne være "Ham lige i Hans Opstandelse." (Rom. 6, 5). Maatte vi Alle mere og mere opvoxe til Lighed med Ham, vort Hoved, Ham, af hvem alt Fadernavn er i Himmelen og paa Jorden; og om vi end her sor en liden Stund adskilles ved Døden, maatte vi dog paa hiin store Dag blive gjenforenede for aldrig mere at skilles.
Fremskynd den salige Tid, da Skabningen, som "tilsammen sukker og tilsammen er i Smerte indtil nu," skal iføre sig sin opstandelses Dragt og "blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed" (Rom. 8, 21, 22). "Kom, Herre Jesus, kom snart, Herre Jesus."
Herre, jeg anbefaler mig til Dig. Bered mig til at leve, bered mig til at dø. Lad mig være Dig nær nu i Naadens Tid, for, at jeg kan bo hos Dig i den evige Herlighed. Leer mig i ydmyg Hengivelse under Din Villie, villigen at bære Alt, hvad Du i Din ophøiede Viisdom og Kjærlighed finder tjenligt at tilstikke mig, idet jeg gjennem denne Verdens Taarer og Sorger skuer fremad til hiin bedre Morgenrøde, da "jeg skal beskue Dit Ansigt i "Retfærdighed," og "mættes, naar jeg opvaagner (efter) Din Lignelse." (Ps. 17, 15). Og Alt hvad jeg beder om er for min Frelsers Skyld," Amen.
Lad mig aarle høre din Mistundbed; thi jeg haver forladt mig paa Dig.
|