|
Gamle tekster
Morgen og aften-vagter af J R Macduff
28de aften
Jeg vil eitertænke om Dig i Nattevagterne.
Og bør alle at aabenbares for Christi Domstol. (2 Cor. 5, 10.)
Alle! Ingen kan unddrage sig for Hans flammende, Alt gjennemtrængende Øie. "Hvert Øie skal see Ham." (Aabenb.1,7). Min Sjæl! dersom du er i salig Forening med din Frelser, saa behøver du ikke at frygte for denne Regnskabets Dag. Dommen mellem dig og din Gud er allerede paa Forhaand afgjort; du er allerede frifunden. Isamme Øieblik, som du kastede dig ned for din kjære Herres og Frelsers Kors, blev den Dom: "ikke skyldig", udtalt over dig. "Gud er den, som retfærdiggjør. Hvo er den, som fordømmer?" (Rom. 8·,33. 34). Men din Frifindelses dom skal blive stadfæstet og forkyndt for den hele forsamlede Verden. Paa hiin store Aabenbarelsens Dag vil Gud skaffe sine Udvalgte Ret. Da skulle de blive befriede for al Spot og Bagvaskelse, og i Englenes, Djævlenes og alle Menneskers Paahør skal Han, som sidder paa Thronen, sige til dem: "gak ind til din Herres Glæde." (Matth. 25, 21).
Og hvem er det, som skal være din Dommer? Hvem er det, som skal sidde paa den ufeilbare Retfærdigheds Dommersæde, for hvem ethvert Knæ skal bøie sig og ethvert Hjerte blive aabenbaret? "Han haver sat en Dag, paa hvilken Han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, hvilken Han dertil haver beskikket." (Ap. Gj. 17, 31). Og hvem er denne Mand? O det er ingen Fremmed; det er Ham, som døde for dig, som nu træder frem for dig, og som paa hiin Jordens yderste Dag skal staa frem og forsvare din Sag, og sige til alle dine Modstandere: "Hvo vil anklage Guds Udvalgte?"
Min Sjæl! søg at finde Ham, at kjende Ham her i Naadens Tid, forinden du skal staa for hans Dommerthrone. Søg at faa dit Navn nu indskreven i Livets Bog, paa det at du da maa høre Ham bekjende dig for Faderen og de hellige Engle.
Hvilken Tilskyndelse til forøget Higen efter Hellighed og større aandelige Gaver ligger der ikke i Tanken paa at hiin store Afgjørelse vil afhænge af, hvorledes Naadens Tid her er bleven benyttet. Det er en stor bibelsk Sandhed, at vi, endskjønt vi ere retfærdiggjorte alene ved Troen, dog skulle dømmes efter vore Gjerninger (2 Cor 5, 10) og medens fra først til sidst Jesus, og Jesus alene, er den, som forhverver os Saligheden saa vil dog dennes Grad afhænge af de Gjerninger, som flyde af Troen paa Ham og Kjærligheden til Ham.
Læser! dersom Domsbasunen nu i denne Stund skulde lyde for dit Øre, vilde du da være beredt og sige: "ja kom Herre Jesus!" Søg at have denne Dag saaledes for Øie og stadigen at berede dig for den, at den ikke maatte komme uforvarende over dig, selv om Anskriget skulde skee ved Midnatstid, saa at hiint Opraab: "Han kommer, for at dømme Jorden," der vil slaa den slumrende Verden med Skræk og Forfærdelse, for dig kan blive et Herlighedens Budskab."
O, hvor det er saligt, i inderlig FortrØstning til min Herre og Frelser at kunne den ene Aften efter den anden lægge mig til Ro og sige: Om end Domsbasunen i denne Nat skulde lyde for mit Øre, saa vil jeg dog S
I Fred lægge mig og sove tillige; thi Du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.
|