Morgen og aften-vagter af J R Macduff

29de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

Han fører mig til Viinhuset. (Høis. 2, 4.)

"Han fører mig" - Alt er af Naade. Han retfærdiggjør, han herliggjør. Han skal udføre Hovedhjørnestenen, saa de skulle opløfte Røsten (raabende) Naade! Naade (være) med den!" (Sach. 4, 7). Min Sjæl! see Reisen er tilbagelagt, Løbet endt, Seiren vunden! Der sidde de Alle i Herligheden ved Lammets Nadverbord, den Ene taler med den Anden, og Hjerterne springe af Fryd, og idet de fortælle hverandre om Herrens Førelser med dem paa Jorden, er det almindelige Lysen, som gaaer fra Tunge til Tunge: "Han hav er gjort alle Ting vel." (Marc.7, 37). Englene og Erkeenglene skulle ogsaa deeltage i dette herlige Gjæstebud, og straalende Serapher, som aldrig have kjendt, hvad det er at have et syndigt Hjerte eller at udgyde Sorgens og Smertens Taarer. Men af denne Aarsag vil der ogsaa blive en særegen Grund til Glæde for de Gjenløfte, hvori de øvrige Deeltagere i dette herlige Gjæstebud ikke kunne for sit eget Vedkommende deeltage, fordi de ikke have kjendt Faldet. Hvor vil ikke den nærværende "store Trængsel" (Aabenb. 7, l4) eller Tilbageblikket paa denne forøge Saligheden i hiin for Synd og Sorg befriede Verden. Da skulle vi erfare det, som nu seer ud som en Modsigelse: "De have ingen Hvile." (Aabenb. 4, 8). De skulle hvile." (14, 13). De hvile uden Hvile! Al den ængstelige Bekymring og Uro, som denne Verdens Synder og Sorger fremkalde, Alt, som kunde forstyrre den salige Hviles Fryd er ophørt, ophørt for evigt, men de Salige, hvis største Fryd og Glæde det er at tjene Herren og udføre Hans Villie, de hvile aldrig fra denne herlige Virksomhed. Heri have de "ingen Hvile Dag eller Nat." (Aabenb. 4, 8). Den Gud, til hvis Priis deres Lovsange lyde, for hvem de nedkaste deres Kroner, Han er "den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen". (Esai. 57, 15).

Min Sjæl! søg midt under dette Livs Sorger og Bekymringer ofte at tænke paa den Fryd og Glæde hist i det evige Gjæstebudshus. Der skal du "ikke hungre mere, ei heller tørste mere." (Aabenb.7,16). I samme Stund, som du faaer sætte dig ned ved hiint herlige Bord og nyde den første Smule af den himmelske Manna, det første Dag af Livets Flod, ville alle dine bittre Prøvelser og Smerter her i Taaredalen være udslettede og forglemte. O, opløst allerede nu dit Hoved og see, hvorledes din kjære Herre og Frelser bereder for dig "et fedt Gjæstebud." (Esai. 25, 6). "Jeg gaaer bort at berede Eder Sted; og naar jeg er gaaen bort og faaer beredt Eder Sted, kommer jeg igjen og vil tage Eder til mig." (Johs. l4, 2. 3). Og nu lyder Indbydelsen: Kommer, thi Alting er rede; Ørnene og det fede Qvæg er slagtetk (Matth. 22, 4). Min Sjæll Bered dig til dette Møde; bered dig en pas- sende Dragt til dette herlige Gjæstebud. Jfør dig dit skjønne Klædebon — Jesu Christi Retfærdighed, uden hvilken du ikke vil blive indladt — den Hjertets Hellighed, uden hvilken du ikke kan være nogen passende Gjæst der. « Snart skal dette korte Livs urolige Drøm være forbi, og da, ak tænk, hvilken herlig Glæde at blive ført ind i Gjæstebudshuset og for evigt blive deelagtig i deres Salighed ,,sosm ere kaldede til Lammets Bryl- lupB-Nadverel« (Aabenb. 19, 9). Naar en saadan herlig Fryd og Glæde venter mig paa Udødelighedens Morgen, da vil jeg, endog med Dødens mørke Nat og Graven sor Øie, kunne siges J Fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi Du, dette, alene skal lade mig bo tryggeligen