Morgen og aften-vagter af J R Macduff

30de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

For Dit Ansigt er Mættelse af megen Glade. (Ps. 16, 11).

Dersom Følelsen af Guds Nærhed, Hans Venskab og Kjærlighed er sød allerede her i Verden, hvad vil det da ikke blive i hiin Verden, naar vi altid skulle være med Herren! Er Forsmagen allerede salig, hvad vil da ikke den fulde Nydelse blive! Dersom de enkelte Straaler af den guddommelige Herlighed nu kunne glæde os, hvad maa da ikke Beskuelsen af Hans fulde Glands blive hisset!

Min Sjæl! har du ofte din Glæde i at standse paa din Vandring for at stige op paa Pisgah Bjerg og lade Troen skue ud over Forjættelsernes Land? Hvad er det i dette herlige Skue, som langt overgaaer alt Andet? Patriarcherne, Propheterne og Apostlerne ville svare; det er "Dit Ansigt." Iblandt de herlige Syner af den tilkommende Himmel, som det blev Apostelen Johannes forundt at see paa Patmos, var der en Alt overstraalende Gjenstand - for hvilken alt Andet maatte staa i Baggrunden - Gud selv. De behøve ikke Lys eller Solens Skin. Hvorfor? "fordi Gud Herren lyser for dem,." (Aabenb. 22, 5). Der er intet Tempel. Hvorfor? fordi "Stadens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige og Lammet." (Aabenb. 21, 22). De Salige bo der i helligt Broderskab; men hvad er det mægtige Baand, der forener dem, deres høieste Glæde? "Han, som sidder paa Thronen, udbreder Paulun over dem." (Aabenb.7, 15). De trænge ikke længer til Naadens ydre Midler. Hvorfor? fordi "Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder." (Aabenb. 7, 17). De behøve ikke længer at øse as Forjættelsernes Skatkammer. Hvorfor? fordi "Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine." (s. V.) og Tvedragt og Miskjendelse er der ikke imellem dem, der bekjende sig at være Dit Folk, hvor lidet af den Aand, som i gamle Dage bragte endogsaa deres hedenske Modstandere til at sige om dem: "See hvor disse Christne elske hverandre." O, Du Fredens og Kjærlighedens Ophav, udøs over Din Kirke paa Jorden en større Endrægtighedens og Broderkjærlighedens Aand. O læg Du, af Din store Naade, de blødende Saar, idet Du skjuler dem med Din Kjærligheds Kappe. Velsignede Jesus, drag os Alle nærmere ind til Dig, saa skulle vi ogsaa blive forbundne med hverandre i Kjærlighed. Det er fordi vi ere saa langt fra Dig, Du Retfærdighedens Sol, Du Lysets, Livets og Fredens Kilde, at vi saaledes vandre adskildte og fremmede for hverandre. Lær os at føle, at vi Alle ere Lemmer af det samme Legeme, hvis herlige Hoved du selv er, at vi Alle gaa paa de samme Græsgange og have den samme Overhyrde, at vi, skjønt indskrevne i forskjellige lige Beskuelse. Vi, der ere saa uværdige, saa aldeles Intet i os selv, vi skulle staa sor hans uendelige Majestæt, Reenhed og Herlighed!

Kan jeg undres over, at der tiltrænges megen Optugtelse, inden jeg kan blive fremstillet for Hans Herlighed, ustraffelig i Fryd. (Jud. 24). Hvor vil ikke den nødvendige Prøvelsens Ild, som nu forekommer os saa haard, forsvinde til Intet, naar vi skue tilbage paa den fra Saphirthronen! Forsmægter end mit Kjød og mit Hjerte, saa kan jeg dog, naar jeg kommer ihu, at den selvsamme Gud nu er mit Hjertes Klippe, som da skal blive min Deel evindeligen," (Ps. 73, 26.) med Glæde sige:

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi Du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.