Morgen og aften-vagter af J R Macduff

30de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Jeg beder dig ikke alene for Disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle tro paa mig, paa det de maa Alle være Eet. (Joh.17, 20. 21.)

O evige Gud, Du al Storheds og Herligheds Kilde og Udspring, ved Ham den "nye og levende Vei" (Ebr.10, 20) begjærer jeg i denne Morgenstund at træde frem for Din Naades Throne. Af mig selv formaaer jeg Intet, men jeg skuer hen til Ham, som sidder ved Kraftens høire Haand og træder frem for mig. Syndbetynget kommer jeg til Ham, den Syndefrie. Som en Syg kommer jeg til denne store Læge, til Ham, som har lovet: "Den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud." (Johs. 6, 37). Maatte jeg altid føle Hang Nærhed. Maatte jeg kjende Ham, tro paa Ham og fryde mig i Ham. Maatte jeg føle, at jeg ingen anden Frelser har - at Han er Alt, hvad jeg behøver i Livet og i Døden - for Tid og Evighed.

Jeg fryder mig ved at tænke paa de straalende Skarer, som omringe Din Throne, som, frelste ved Naaden allerede ere iførte de lange, hvide Klæder og bære Palmegrene i sine Hænder. Jeg fryder mig ved at tænke paa den herlige Enighed, der forener dem, saa at ingen Mislyd forstyrrer den evige Lovsang.

Jeg bedrøves inderligen over den sørgelige Uenighed imellem de Christne i Din Kirke herneden - over at saa Mange, der dog Alle befinde sig paa den samme Vandring til Himmelen, og have det samme herlige Maal for Øie, skulle vandre saa adspredte fra hverandre paa forskjellige Veie - over at saa mange Brødre i Herren, som skulde omgaa med hverandre i Kjærlighed, betragte hverandre med kolde, uvenlige Blikke og dømme hverandre. O hvor megen indbyrdes Splid og Tvedragt og Miskjendelse er der ikke imellem dem, der bekjende sig at være Dit Folk, hvor lidet af den Aand, som i gamle Dage bragte endogsaa deres hedenske Modstandere til at sige om dem: "See hvor disse Christne elske hverandre."

O, Du Fredens og Kjærlighedens Ophav, udøs over Din Kirke paa Jorden en større Endrægtighedens og Broderkjærlighedens Aand. O læg Du, af Din store Naade, de blødende Saar, idet Du skjuler dem med Din Kjærligheds Kappe. Velsignede Jesus, drag os Alle nærmere ind til Dig, saa skulle vi ogsaa blive forbundne med hverandre i Kjærlighed. Det er fordi vi ere saa langt fra Dig, Du Retfærdighedens Sol, Du Lysets, Livets og Fredens Kilde, at vi saaledes vandre adskildte og fremmede for hverandre. Lær os at føle, at vi Alle ere Lemmer af det samme Legeme, hvis herlige Hoved du selv er, at vi Alle gaa paa de samme Græsgange og have den samme Overhyrde, at vi, skjønt indskrevne i forskjellige Geledder, ere Medforbundne i den samme store Hær og kjæmpe under samme Banner og Anfører. O forbyd, at vi i disse "sidste Dage," i denne farlige Ondskahens, Nødens og Prøvelsernes Tid, medens "Fienden kommer som en Flod," (Esai. 59, 19) skulde øde og forspilde vor Kraft ved smaalige indbyrdes Tvistigheder. Maatte de enkelte Punkter, hvori vi kunne være uenige, blive opslugte af de mange, hvori vi ere enige.

Bevar mig, kjære Herre, fra al Ukjærlighed i denne Dag og lad mig mindes Dine Ord: "Dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes." (Luc. 6, 37). Maatte jeg under al min Gjerning i denne Dag hvile i Din Naade, og maatte Din Kjærlighed formilde og hellige alle Prøvelser. Maatte vi Alle være forenede i Jesus baade nu og i den evige Herlighed. Amen.

Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.