Morgen og aften-vagter af J R Macduff

31de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

See, nu er en behagelig Tid, see, nu er Frelsens Dag. (2 Cor. 6, 2.)

Læser, hvorledes staar det til med dig? Er du kommen paa det Rene i Henseende til Spørgsmaalet om din evige Salighed? Har du Fred med Gud? Kan du med Døden for Øie sige: "jeg er rede"? Har du lært at indsee den overordentlige fare ved Opsættelse og Forhaling af en saa vigtig Sag og lyttet til og fulgt Opfordringen. "See! Nu!" Ak, hvor Mange have De fundet, naar den kom, deres Dødsstund hvori de tænkte at berede sig for Evigheden, at de ingen oprigtige Bodstaarer kunde fylde, at det var for seent for dem at raabe om Naade.

Vær oprigtig mod din Gud og søg at komme paa det Rene i Henseende til dit Forhold til ham. Søg ikke at undvige dette alvorlige Spørgsmaal, naar det vil trænge ind paa dig. Det kan maaske nok lykkes dig nu at støde det bort, men der kommer en Dag, da du ikke vover det. Fortab dig ikke i almindelige Betragtninger, men forehold dig selv personligen dette overordentlig vigtige Spørgsmaal: "Er jeg frelst, eller er jeg det ikke? er jeg beredt eller er jeg ikke beredt til at møde min Gud?" Du mener kanske at have det oprigtige Forsæt engang senerehen, "naar du faaer beleilig Tid." (Ap.Gj. 24, 25.) at undersøge den Sag. Men tænk, hvor farligt det er at opsætte et saa vigtigt Spørgsmaal til din sidste Stund! Du kan tro mig, at det er en vanskelig, ofte en forfærdelig Ting at have denne Sag endnu uafgjort, naar du staaer paa Evighedens Rand. Kom ihu, at Herren har sagt: "Min Aand skal ikke trætte med Mennesket evindeligen. (1 Moseb. 6,3). Husk paa, at alle Guds øvrige Egenskaber ere uendelige, men Hans Langmodighed og Overbærelse har en Ende og Grændse. Den Indbydelse, som udgaaer til dig idag, gjælder kanske ikke længer imorgen. Øxen ligger kanske i denne Stund ved Foden as Træet, og den Dom: "Hug det om" bliver maaske udtalt næste Stund.

Hvor forfærdeligt, om du virkelig endnu lever, fremmed for Gud, uden dine Synders Forladelse! Betænk, hvorledes du da kan forspilde ikke blot din Fred her, men din evige Salighed hisset!

Skynd dig, red dit Liv og fly for den tilkommende Vrede! Din Sjæls evige Frelse er ingen ringe Sag. "Det er mod Aften og Dagen helder." (Luc. 24, 29). Hvem ved hvor nær den er sin Ende? Det gjælder kanske for dig: nu eller aldrig. Du er nu ifærd med at lægge dig ned paa natlige Leie. Tænk om du skulle opvaagne i Morgen i det yderste Mørke hvor der er Graad og Tænders Gnidsel!" (Matth. 22, 13).

Men fat Mod! end er Naadens Tid ei forbi. Fly strax, nu i denne Stund til Jesus - Svnderens Frelser, Synderens Ven. Det var i den sidste Nattevagt, at Jesus kom til sine af Stormen omtumlede Disciple. (Matth.l4, 25). Ligesom Disciplene dengang, saaledes modtage du ham nu i din Sjæl! da skal al din Frygt blive stillet ved Hans almægtige: "Tii vær stille!" (Marc. 4, 39). Ere der ikke mange Tegn rundt om os, som bebude, at Verdens sidste Nattevagt er begyndt? Bølgerne gaar høit. Vi høre Fodtrin paa Vandene! Men midt under Stormenes Brusen høres Løsenet - Nogle til Fryd, Andre til Forfærdelse - "Maran Atha" (1 Cor.16, 22). "Herren kommer." Læser er du rede? Lyder det glade Svar fra dine Læber: "Ja kom, Herre Jesus! kom snart?" Dersom nu denne Aften virkelig skulde være den allersidste, og Domsbasunen skulde lyde for dig inden næste Daggry, vilde du da i den salige Forsikring om en evig Morgenrøde kunne sige:

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige ; thi Du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.