|
Gamle tekster
Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray
Første dag, Sand tilbedelse
"Gud skal du tilbede." - Aab. 21,9.
De som har læst den lille bog "Forbønnens hemmelighed", har uden tvivl mere end een gang spurgt: Hvad kan grunden være til, at bøn og forbøn ikke er nogen større glæde og lyst? Og er der nogen maade, hvorpaa vi kan gøre samfundet med Gud til vor største glæde, og som forbedere blive redskab til at bringe hans kraft og velsignelse ned over dem, vi beder for?
Der kan være mere end et svar paa dette spørgsmaal. Men hovedsvaret er uden tvivl dette: Vi kender Gud for lidt. I vor bøn er det at vente paa hans nærhed ikke hovedsagen, hvorpaa vort hjerte hviler. Og dog skulde det være saaledes. Vi tænker mere paa os selv, vor nød, vor svaghed, vore ønsker og bøn. Men vi forglemmer, at i hver bøn maa Gud være den første, maa være alt. At søge ham, at finde ham, at vente i hans nærhed, at være forsikret om, at hans hellige nærhed hviler over os, at han bogstaveligt lytter efter, hvad vi siger og arbejder i os - det er dette alene, som giver insprationenen, som gør bøn saa naturlig og let for os, som det er for et barn at tale med sin fader.
Og hvorledes kan man naa til denne Guds nærhed og samfund med ham?
Svaret er simpelt. Vi maa give Gud tid til at gøre sig selv kendt for os. Tro med hele dit hjerte, at ligesom du fremstiller dig selv for Gud som en bedende, saaledes fremstiller Gud sig for dig som den, der bønhører. Men du kan ikke mærke dette, uden at du giver ham tid og ro. Det er ikke i dine ords mængde eller alvor, bønnens kraft ligger, men i den levende tro, at Gud selv tager dig og din bøn til sit elskende hjerte. Han selv vil give dig forvisningen om, at i hans time vil din bøn blive hørt.
Denne lille bogs opgave er at hjælpe dig til at kende den maade, hvorpaa du kan møde Gud i enhver bøn. Vi skal hver dag søge at give dig en eller flere tekster, hvormed dit hjerte kan bøje sig for Gud og vente paa, at han vil gøre dem levende og sande i din erfaring.
Begynd denne dag med Ordet:
Til dig, Herre, opløfter jeg min sjæl. Ps. 25,1; 86,4. Bøj dig i stilhed for ham, tro at han ser paa dig og vil aabenbare sin nærhed.
Min sjæl tørster efter Gud, efter den levnede Gud. Ps. 42,2; 63,1.
|