Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Anden dag, Gud er Aand

"Gud er Aand, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i Aand og sandhed." - Joh. 4,24.

Da Gud skabte mennesket, indblæste han sin egen Aand i ham; mennesket blev en levende sjæl. Sjælen stod midt imellem Aanden og legemet og maatte enten give efter for Aanden og blive løftet op til Gud, eller give efter for kødet og dets lyster. Ved faldet nægtede mennesket at lytte til Aanden og blev slave. Menneskets Aand blev helt formørket.

I genfødelsen er denne Aand, der bliver levendegjort og født igen fra oven. I det genfødte liv og i samfund med Gud er det menneskets Aand, der stedse maa give sig hen til Guds Aand. Aanden er den dybeste og inderste del af det menneskelige væsen. Som vi læser det i Ps.51: Se, til sandhed i det inderste hjerte har du lyst; visdommen i hjertedybet lære du mig! Eller i Jer. 31,35: Jeg giver min lov i deres indre! Esajas siger 26,9: Med min sjæl længes jeg efter dig om natten; med min Aand i mit indre vil jeg søge dig aarle!

Sjælen maa synke ned i dybderne af den skjulte Aand og paakalde den for at bevæge den til at søge Gud.

Gud er en Aand, hellig og naadig. Han gav os en Aand, for at vi skulde have samfund med ham. Ved synden er den magt formørket og næsten kvalt.

Der er ingen anden vej til dens genoprejsning, end sjælens fremstilling i stilhed for GUd, for at hans Hellige Aand kan virke paa vor Aand. Dybere end vore tanker og følelser vil Gud i vort indre og i vor Aand lære os at tilbede ham i Aand og sandhed.

"Faderen søger saadanne til at tilbede sig." Han vil selv ved sin Hellig-Aand lære os dette, hvis vi forventer ham. Vær stille for Gud i denne stund og give dig med hele dit hjerte hen til at tro paa og modtage hans Aands milde paavirkning. Og udaand Ord som disse:

"Kun for Gud er min sjæl stille, fra ham kommer min frelse." Ps. 62,2.

"Med min sjæl længes jeg efter dig om natten; med min Aand i mit indre vil jeg søge dig aarle." Es. 26,9.

"Thi jeg bier paa dig, Here, du Herre, min Gud." Ps. 38,16.