Gamle tekster

Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Tredie dag, Forbøn og tilbedelse

"Tilbeder Herren i hellig prydelse." - Ps. 96,9.

Jo bedre vi kender Gud, des mere underfuld bliver vor indsigt i forbønnens magt. Vi begynder at forstaa, at det er det store middel, hvorved mennesket kan deltage i udførelsen af Guds plan. Gud har betroet hele sin forløsning i Kristus til sit folk, for at det kan gøre det bekendt for mennesker og gøre dem delagtige deri. Hertil er forbønnen det væsentlige hovedmiddel. Thi det er derved hans tjenere kommer i fuldt samfund med Kristus og modtager Aandens og himlens styrke som deres kraft til tjenesten.

Det er let at se, hvorfor Gud har ordnet det saaledes. Gud ønsker virkelig at forny os efter sit billede og sin lignelse. Og der er ingen anden maade at gøre dette paa end ved at gøre hans ønsker til vore, saa vi aander i hans bestemmelse og i kærlighed ofrer os, saa vi paa en maade maa blive Kristus liv, "altid leve i forbøn".Saaledes kan den hengivne troendes liv blive.

Jo klarere indsigten i denne Guds store plan er, des mere vil vi føle nødvendigheden af i sandhed at gaa ind i Guds nærhed med andagtens ydmyge Aand og i hellig tilbedelse. Jo mere vi saaledes tager os tid til at bie i Guds nærhed og til fuldstændig at gaa op i hans tanke og villie, og til at lade hele vor sjæl fylde med tanken i hans herlige formaal, des stærkere vil vor tro blive paa, at Gud selv vil virke sin fuldkomne villie gennem vore bønner. Naar Guds herlighed skinner paa os, bliver vi vor hjælpeløheds dybde bevidst, og saaledes oprejses vi i troen paa, at Gud vil gøre langt ud over, hvad vi kan bede om eller tænke paa.

Forbøn vil lede til følelsen af nødvendigheden af en inderligere tilbedelse. Tilbedelse vil give ny kraft til forbøn. En sand forbøn og en inderligere tilbedelse vil stedse være uadskillelige.

Hemmeligheden ved sand tilbedelse kan kun erkendes af den sjæl, som giver sig tid til at bie i Guds nærhed, og som overgiver sig til Gud, for at han kan aabenbare sig. Tilbedelse vil i sandhed danne os til den store gerning: at kundgøre Guds herlighed.

"Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje knæ for Herren vor Skabers ansigt, thi han er vor Gud." Ps. 95,6.

"Giver Herren hans navns ære." Ps. 29,2.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media