Gamle tekster

Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Ottende dag, Alene hos Gud

"Og det skete engang, medens han bad, var hans disciple alene hos ham." - Luk. 9, 18.
"Han gik fra dem op paa bjerget igen, han selv alene." Joh. 6,15.

Mennesket behøver Gud. Gud skabte det til sig selv, for at det skulle finde sit liv og sin lykke i ham alene.

Mennesket behøver at være alene med Gud. Dets fald bestaar i, at det gennem kødets lyst og verden, blev bragt under magten af syndige og timelige ting. Dets oprejsning betyder, at det bliver bragt tilbage til Faderhuset, Faderens nærhed, Faderens kærlighed og fællesskab. Salighed betyder at være bragt til at elske og forlystes i Guds nærhed. Mennesket behøver at være alene med Gud. Uden dette kan Gud ikke have lejlighed til at skue ind i menneskets hjerte, at forvandle dets natur ved sin guddommelige virken, at tage det i Guds besiddelser og fylde det med Guds fylde.

Mennesket behøver at være alene med Gud for at hengive sig til hans hellige nærhed og magt, til hans liv og til hans kærlighed. Kristus paa jorden behøvede det. Han kunde ikke leve af et Sønnens liv her i kødet, men maatte til tider skille sig selv helt fra sine omgivelser og være alene hos Gud. Hvor meget mere maa det ikke være uundværligt for os.

Da vor Herre Jesus gav os det velsignede bud at gaa ind i vort kammer og lukke vor dør og bede til vor Fader i det skjulte ganske alene, gav hanos den forjættelse, at Faderen vilde høre saadanne bønner og mægtig aabenbare dem i vort liv for mennesker. Alene med Gud, det er hemmeligheden af sand bøn, af sand kraft, bøn af virkelig levende ansigt-til-ansigt fællesskab med Gud og af kraft i tjenesten. Der er ingen sand, dyb omvendelse, ingen sand, dyb hellighed, ingen iklæden med den Helligaand og med kraft, ingen blivende fred eller glæde, uden daglig at være alene med Gud. "Der er ingen vej til hellighed, uden at være meget og længe alene med Gud."

Hvilket uberegneligt privilegium er det ikke at kunne begynde sin dag med en stille stund i bøn. Lad det være vort hjertes eneste ting, søgende, findende og mødende Gud.

Giv tid, o min sjæl, giv tid at være alene med Gud. Tiden vil komme, hvor du vil være forbavset over,at nogen kunde tænke, at 5 minutter var nok.

"Giv agt paa mit rabs røst, min Konge og min Gud, thi til dig beder jeg." Ps. 5,3.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025