Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Niende dag, Helt for Gud

"Hvem har jeg i himlene? og lige med dig har jeg ikke lyst til noget paa jorden." - Ps. 73,25.

Alene med Gud - dette er et Ord af dybeste vigtighed. Maatte vi faa naade fra Gud til at naa dets dybder. Saa skal vi lære, at der er et andet Ord af lige dyb betydning - Helt for Gud.

Vi finder, at det er ikke let at vedblive i dette at være "alene med Gud". Vi begynder at erkende, at det er, fordi det andet fattes: vi er ikke "helt for Gud". Fordi han er den eneste Gud, og han alene er den tilbedelsesværdige Gud, saa har Gud en ret til at forlange, at han skulde have os helt fo sig. Uden denne hengivelse kan han ikke gøre sin magt kendt. Vi læser i Gl. Testamente, at hans tjenere Abraham, Moses, Elias og Daniel gav sig helt og ubetinget til Gud, saa at han kunde udvirke sine planer gennem dem. Det er alene det fuldt hengivne hjerte, som fuldt kan tro Gud i alle hans forjættelser.

Naturen lærer os, at om nogen længes efter at gøre et stort værk, maa han give sig helt hen til det. Denne lov er især sand i en moders kærlighed til sit barn. Hun hengiver sig helt til den lille, hun elsker. Og skulle vi ikke tænke det at være begrundet, at den store kærligheds Gud skulde have os helt for sig selv? Og skal vi ikke tage Ordet "helt for Gud", som grundtonen for vor tilbedelse hver morgen? Saa helt som GUd giver sig til os, saa helt længes han efter, at vi hengiver os til ham.

Lad os i vort lønkammer alene med Gud betragte disse ting og med alvorligt begær bede ham ved sin almægtige kraft at virke i os, hvad der er behageligt for ham. Helt for Gud! Hvilket privilegium. Hvilken underfuld naade at gøre os skikkede til det. Helt for Gud. Hvilken adskillelse fra mennesker og arbejde og alt det, som kan drage os bort. Helt for Gud. Hvilken uudsigelig velsignelse naar sjælen lærer, hvad det betyder, og hvad Gud giver med det.

"Du skal elske Herren din Gud af dit ganske hjerte og af deres ganske sjæl og af al din formue." 5 Mos.6,5. Matth. 22,37.

"De søgte ham af deres ganske hjerte og af deres ganske sjæl." 2 Krøn. 15,12.

"Jeg sagde dig af mit ganske hjerte." Ps. 119,10.