Gamle tekster

Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Fjortende dag, Herrens løndom

"Gaa ind i dit lønkammer, og luk din dør, og bed til din Fader, som er i løndom, og din Fader, som ser i løndom, skal betale dig." Matth. 6.6

Kristus længes storligen efter, at hans disciple skulde kende Gud som deres Fader, og at de skulde have samfund med ham i løndom. I sit eget liv fandt han det ikke alene uundværligt, men som den højeste lykke at mødes med sin Fader i løndom. Og han vil have os til at erkende, at det er umuligt at være sande, at være hel-hjertede disciple uden daglig samtale med Faderen i himlen, som venter os i løndom.

Gud er en Gud, som skjuler sig for verden og alt, hvad der er af verden. Gud vil drage os bort fra verden og fra os selv. O, at Guds børn vilde forstaa dette.

De troende i det Gl.Testamente havde den erfaring: "Du er mit skjul." "Han, som bor i den højeste skjul, skal blive under den Almægtiges skygge." "Herrens skjul er over dem, som frygte ham."

Hvor meget mere burde de kristne i den nye pagt lægge vægt paa den stille samtale med Gud. Vi læser: "I er døde, og eders liv er skjult med Kristus i Gud." Hvis vi virkelig tror dette, skal vi faa den glædelige forvisning, at vort liv, skjult med Kristus i Gud, er i saadan guddommelig beskyttelse sikker og ude af fjendens rækkevidde. Vi skulle dag efter dag tillidsfuldt søge vort aandelige livs fornyelse i bøn til vor Fader, som er i løndom.

Fordi vi er døde med Kristus, en plante med ham i lignelse af hans død og ogsaa af opstandelsen, saa veed vi, at som rødderne af et træ er skjulte under jorden, saaledes er vort daglige livs rødder dybt skjulte i Gud.

O sjæl, giv dig tid til at erfare:

"Du skal skjule dem i dit ansigts skjul." Ps. 31.21.

Vor første tanke i bønnen skulde være: Jeg maa vide, at jeg er alene med Gud, og at Gud er hos mig.

"Thi han skal gemme mig i sin hytte paa den onde dag." Ps.27.5.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025