|
Gamle tekster
Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray
Tyvende dag, Den ubegribelige Gud
"Se Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham. Den Almægtige ham kunne vi ikke naa til, han er stor i kraft." Job 36, 26; 37, 23.
a
Denne egenskab, at Gud er en Aand, hvis væsen og herlighed er over vor magt at forstaa, er en af dem, vi tænker alt for lidt paa. Og det er i det aandelige liv af den højeste vigtighed at føle dybt, at som himlene er højere end jorden, saa er Guds tanker og veje uendeligt ophøjet over alle vore tanker.
Med hvilken dyb ydmyghed og hellig ærbødighed bør vi dog se op til Gud og saa i barnlig enfoldighed give os hen til hans Helligaands undervisning. "O, dyb af rigdom og visdom og kundskab, hvor uransagelige er hans domme og hans veje usporlige." Rom 11, 33.
Lad vore hjerter svare tilbage: O Herre, o gudernes Gud, hvor underfuld er du i alle dine tanker, og hvor dyb i dine formaal. At studere paa havd Gud er, bør stedse fylde os med hellig fryd og hellig længsel efter at kende og ære ham ret.
Tænk blot paa:
Hans storhed . . . . . . . .Ubegribelig
Hans magt . . . . . . . . ..Ubegribelig
Hans allestedsnærværelse. .,Ubegribelig
Hans visdom . . . . . . . ..Ubegribelig
Hans hellighed. . . . . . ..Ubegribelig
Hans naade . . . . . . . . .Ubegribelig
Hans kærlighed . . . . . . .Ubegribelig
Naar vi tilbede, lad os da raabe ud: "Hvilken ufattelig herlighed er dog i det store væsen, min Gud og Fader." Bekend med skam, hvor lidt du har søgt at kende ham ret eller at vente paa ham, for at han kunde aabenbare sig. Begynd i tro at fortrøste dig til, at paa en maade, som overgaar al forstand, vil denne ubegribelige og herlige Gud virke i dit hjerte og liv og give dig i et altid voksende maal at kende ham ret.
"Thi til dig, Herre, Herre! se mine øjne hen; paa dig forlader jeg mig." Ps. 141, 8.
"Lader af og vider, at jeg er Gud." Ps. 46,11
|