Gamle tekster

Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Enogtyvende dag, Guds hellighed (Gl. Testam.)

"I skulle være hellige, thi jeg er hellig. Jeg er Herren, som gør eder hellige." 3 Mos. 11, 45;19,2; 20,7. 8; 21. 8.15. 23; 22, 9. 16.

Ni gange er disse Ord gentaget i 1 Mosebog. Israel maatte lære, at eftersom hellighed er Guds højeste og mest herlige egenskab, saa maatte det være den mest fremtrædende egenskab hos hans folk. Den, som vil kende Gud ret og møde ham i løndom, maa frem for alt begære at være hellig, som han er hellig. Præsterne, som skulde have adgang til Gud, blev udskilte til at leve et liv i hellighed.

Ligeledes profeten, som skulde tale for ham (Es. 6). Lytter: "Jeg saa Herren sidde paa en høj og ophøjet trone. Og Seraferne raabte fra den ene til den anden: "Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth." Tilbedelselsens røst, bøjet dybt i ærefrygt.

Da sagde jeg: "Ve mig, thi jeg forgaar; thi mine øjne har set kongen, den Herre Zebaoth." Røsten fra et brudt, sønderknust hjerte.

Den ene af Seraferne berørte hans mund med en glød fra alteret og sagde: "Se din misgerning er bortvegen og din synd er sonet." Røsten med naade og fuld forløsning. Saa følger Guds røst: "Hvem skal jeg sende?" Og det villige svar er: "Her er jeg, send mig." Stands med hellig frygt og bed Gud at aabenbare sig som den hellige. Es. 6.

"Thi saa siger den høje og ophøjede, som bor i evigheden, og hvis navn er Helligt: Jeg bor i det høje og hellige og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede." Es. 57, 15.

Vær stille og giv dig tid og tilbede Gud i hans store herlighed og i den dybe nedladelse, i hvilken han længes og tilbyder at bo hos os og i os.

Guds barn, vil du møde din Fader i løndom, saa bøj dig og tilbed ham i hans helligheds herlighed. Giv ham tid at gøre sig kendt af dig. Det er sandelig en uudsigelig naade at kende Gud som den hellige.

"I skulle være hellige; thi jeg Herren, eders Gud, er hellig."

"Hellig, hellig, hellig er Herren, vor Gud."

"Tilbed Herren i hans helligheds skønhed."

"Lad Herren vor Guds livsalighed være over os." Ps. 90, 17.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media