Gamle tekster

Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Fireogtyvende dag, Guds miskundhed

"Priser Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig." Ps. 136,1.

Denne Psalme er helt helliget til Guds miskundheds pris. I hvert af de 26 vers har vi udtrykket: "Hans miskundhed varer evindelig." Psalmisten var fyldt af denne glade tanke. Vore hjerter skulde ogsaa være fyldt af denne velsignede forvisning. Den evige, uforanderlige Guds miskundhed er aarsag til ustandselig bøn og taksigelse.

Lad os læse, hvad der er sagt om Guds miskundhed i den velkendte 103. Psalme.

"Lov Herren, o, min sjæl; Herren som kroner dig med miskundhed og barmhjertighed." Vers 4.

Af alle Guds andre egenskaber er barmhjertighed kronen. Maatte det være kronen paa mit hoved og mit liv.

"Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen miskundhed. Vers 8. Saa underfuld Guds storhed er, saa uendelig er hans miskundhed."

"Thi saa høj himmelen er over jorden, har hans miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham." Vers 11.

Hvilken tanke: Saa høj som himmelen er over jorden, saa umaalelig og ubegribelig stor er Guds barmhjertighed, ventende paa at give os sin rigeste velsignelse.

"Men Herrens miskundhed er fra evighed og indtil evighed over dem, som frygte ham." Vers 17. Her taler Psalmisten igen om Guds bundløse barmhjertighed og miskundhed.

O, min sjæl, hvor ofte har vi læst disse kendte Ord, uden ringeste tanke om deres umaalelige storhed. Vær stille og tilbed, til hjertet svarer med ordene i Psalme 36:

"Herre! din miskundhed er i himlene."

"Gud, hvor dyrebar er din miskundhed; og menneskenes børn skulle skjule sig under dine vingers skygge."

"Lad din miskundhed vare ved imod dem, som kende dig."

O, min sjæl, giv dig tid til at takke Gud med stor glæde for den underfulde miskundhed, med hvilken han kroner dit liv, og sig:

"Din barmhjertighed er bedre end liv."

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025