Gamle tekster
Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray
Seksogtyvende dag, Psalmerne
"Hvor var dine Ord søde for min gane, mere end honning for min mund". Ps 119. 103.
Denne lille bog søger at hjælpe os til at tilbede Gud. Af bibelens 66 bøger er psalmerne specielt givet os til dette formaal. De andre bøger er historiske eller lærerige eller praktiske. Men psalmerne tager os ind i den indre helliggdom i Guds hellige nærhed for at nyde fællesskabets velsignelse hos ham. De er en hellig bog inspireret ved den Helligaand.
Vil du i sandhed møde din Gud hver morgen og tilbede ham i Aand og sandhed, saa lad dit hjerte fyldes med Guds Ord fra psalmerne. Naar du læser i psalmerne, understreg saa Ordet "Herre" og "Gud", hver gang det forekommer, og ligesaa stedordene, der henviser til Gud: "jeg", "du" og "han". Dette vil hjælpe til at forbinde indholdet af psalmerne med Gud, som er genstand for alle bønner. Naar du har gjort dig det besvær at mærke Guds forskellige navne, vil du finde, at der kastes lys over mere end en vanskelig psalme. De understregede Ord vil gøre Gud til den centrale tanke og føre dig til ny tilbedelse af ham. Tag dem i din mund og udtal dem for ham. Din tro vil paany blive styrket til at kende, hvorledes Gud er din styrke og hjælp i alle livets omstændigheder.
Ligesom den Helligaand i gamle tider lærte Guds folk at bede, saa vil Psalmerne ved samme Aands kraft lære os ogsaa altid at blive for Guds ansigt.
Tag saa den 119 Psalme. Hver gang Ordet "Herre" eller "du" eller "din" forekommer saa understreg det. Du vil forbauses over at finde, at hvert vers indeholder disse ord engang eller flere gange. Tilbed med den tanke, at den Gud, som findes i hele Psalmen, at den samme Gud, som giver os sin lov og vil dygtiggøre os til at holde den.
Den Psalme vil snart blive den, som du holder mest af, og du vil finde, at dens bønner og dens lære angaaende Guds Ord bestandig drager dig op til Gud, i salig bevidsthed om hans magt og kærlighed.
"O, hvor kær har jeg din lov! den er min tanke den ganske dag." Ps. 119, 97.
|