Tilbedelsens hemmelighed
af Andrew Murray

Enogtredivte dag, Lovprisning af Gud

"Lovsang sømmer sig for de oprigtige." Ps. 33,1.

Lovsang vil altid være en del af tilbedelsen. Lovsang, naar den naar op til Guds nærværelse og har samfund med ham, vil altid lede til at prise hans navn. Lad lovprisning være en del af den vellugt, som vi i stille timer bringer for Gud.

Det var da Israels børn, ved deres fødsel som Guds folk ved det røde hav, var blevet friede fra ægyptens magt, at de sang Mose sang; forløsnings-glæden brød frem i lovprisnings-sangen:

"Hvo er som du iblandt Guderne, Herre! Hvo er som du, herlig bevist i hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i gerning!" 2 Mos. 15,11.

At psalmerne ser vi, hvor stor en plads lovsang bør have i det aandelige liv. Der er flere end 60 lovsangs-psalmer, de bliver talrigere mod enden af bogen. Se Ps. 95-101, 103-107, 111-118, 134-138, 144-150. De sidste 5 er alle halleluja-psalmer med Ordet: "Lover Herren" fra begyndelsen til enden. "Alt det, som har aande, love Herren."

Lad os give os tid til at lære dette, indtil hele vort hjerte og hele vort liv er en stadig sang af lovprisning.

"Jeg vil love Herren til enhver tid, hans pris skal altid være i min mund" Ps. 34,1. "Hver dag vil jeg love dig og prise dit navn."145,2. "Jeg vil love Herren, medens jeg lever."Ps. 146,2.

Da Kristus kom til jorden, var der et nyt udbrud af lovsang af engle, af Maria og af Zakarias og Simon.

Og saa finder vi Mose og Lammets sang. Aab. 15,3. Lovsangen af Gud fylder skabningen: "Store og underfulde er dine gerninger, Herre Gud, du almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge! Hvem skulde ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? thi du alene er hellig!" sluttende (Aab. 19,1-6) med det firefoldige halleluja, amen! "thi Gud, Herren, den almægtige, er blevet konge!"

O, Guds barn, lad lønkammeret og den stille time med Gud altid lede hjertet til ustandselig lovsang.