En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Første bind:

Forord

Naar vi staar foran den hellige skrift, da ser vi for os som en mægtig bygning, rejst af Guds Aand. Skriftens 66 hellige bøger er som 66 værelser i denne helligdom. Men fra dem alle toner det os i møde: "Drag dine sko af, thi det sted, du staar paa, er hellig jord!" (2 Moseb 3.5). Saaledes lød det til Moses, da han stod for Herrens ansigt, og vi staar for Herrens ansigt, naar vi nærmer os den hellige skrift. Derfor skal vi aandelig talt drage vore sko af, hver gang vi træder ind i denne Herrens helligdom, og det sker derved, at vi aldrig gaar til Guds Ords læsning uden med bøn om Guds Aands levendegørende lys. Da skal vi visselig erfare, at her er Guds hus og en himmelens port. For alle, der kommer til den hellige skrift med det hjerte, der siger som psalmisten (Ps 85.9): "Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler", vil der oplede sig en rigdom af herlighed. Der fortælles om Afrikanerne paa guldkysten, at de i nærheden af vandfaldene i guldrige bjergegne graver store fordybinger i jorden og saa med utrolid flid og møje udvasker sandet, indtil de paa bunden opdager et par glinsende guldkorn som løn for deres arbejde. Saaledes er det med alle andre skrifter; der kan findes guldkorn i dem ved siden af det meget, der maa lignes med sandet. Men den hellige skrift er som en guldgrube, hvor skatte af evig, usigelig værdi straaler os i møde.

Saa vil vi begynde vor vandring ind i den hellige skrifts herlige slot med den gamle bøn: "Send dit lys og din sandhed, at de maa ledsage mig, at de maa føre mig til dit hellige bjerg og til dine boliger" (Ps 43.3). Og maatte frugten for dig, ven, og for mig selv være den, at vi ikke fik nok i at besøge denne helligdom, men maatte sige med psalmisten: "Een ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter: at jeg maa bo i Herrens hus alle mine livsdage for at beskue Herrens livsalighed og grunde i hans tempel" (Ps 27.4). Besøge skriftens helligdom daglig er godt, bedre dog at bo i dette Herrens hus, at have sit liv, sit daglige liv, saaledes knyttet til skriftens Ord, at man ligesom lever indenfor Ordets vægge. Det er Guds vilje saa, derfor lød der allerede gjennem Moses til Israels folk: "Disse Ord, som jeg byder dig i dag, skal være paa dit hjerte. Og du skal indskærpe dine børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit hus, og naar du gaar paa vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op - og du skal skrive dem paa dørstolperne af dit hus, og paa dine porte" (5 Moseb 6.6-7 og 9). Og til Josva lød det fra Herren: "Denne lovs bog skal ikke vige fra din mund, men du skal grunde paa den dag og nat" (Josva 1.8). - Venner, lad os søge efter dette, saaledes at bo i Herrens hus alle vore livsdage, da skal vi ogsaa faa lov at beskue hans livsalighed og "se lys i Guds lys" (Ps 36.10). Da vil det gaa os med skriftens Ord, som det gik med kildevældet, profeten Ezechiel saa (Kap 47), der først rislede frem ganske smaat, men omsider blev den dybe flod, man kunde svømme i.

Maatte vi komme det i hu under hele vor betragtning af Guds Ord i den hellige skrift, at det er levende vandstrømme, vi har at gøre med, ikke en tør kundskab. Og maatte vi ret lade os lede af Ordet, ikke lægge noget ind i det, men som bien uddrage den søde saft af skriftens himmelblomster, som Maria sætte os ved Herrens fødder og høre paa hans tale, som Samuel svare Herren: tal, Herre, din tjener hører!

Og naar nu denne bibelforklaring tilbyder dig sin hjælp som en lille vejviser i skriftens store hus, da véd jeg vel, at Guds Ord i sig selv for det hjerte, der vil gøre Herrens vilje og har den store vejleder, Guds Helligaand, med sig, er klart og tydeligt nok til salighed. Men ogsaa overfor den hellige skrift staar det klart, at Herren velsigner arbejdet. "Værer frimodige og arbejder!" saa lød Ordet fra Herren til Josva go Serubabel i fordums dage (Haggai 2.4). Det gælder paa alle omraader indenfor Guds rige, ogsaa overfor skriftens guldgrube. Fordyb dig i Guds Ord, træng ind i det med bøn, og det vil oplade sig for dig i en herlig, usigelig fylde. Til et saadant arbejde ind i skriftens hellige rigdomsdyb vilde bibelforklaringen gerne yde dig en lille haandsrækning, hjælpe dig til at blive stille overfor det, som Herren særligt vil have os lagt paa hjerte, hjælpe dig til at fatte den sammenhæng, i hvilken Guds Ord er talt, og sprede lidt lys over de mange ydre forhold, som langtfra er alle bibellæsere bekendte. Bibelforklaringen vil paa ingen maade gaa i stadet for din bibel, men som "brydgommens ven" (Joh 3.29) just gøre alt, for at din bibel kan blive opladt for dig og du i den beskue din himmelske brudgoms livsalighed.

Nogle praktiske raad vilde jeg gerne give dig, du, der gerne vil hjælpes ind i det hellige arbejde med din bibel: Understreg i din bibel alt, hvad der ret bliver levende for din sjæl. Jeg har hørt om en troende kvinde, der med blyant af forskellig farve understregede de forskellige Guds Ord. Alle de Ord, der angik syndernes forladelse, naaden i Lammets blod, understregede hun med rødt. De forjættelser, der talte om Guds trofasthed, var understregede med grønt, Guds domme og advarsler derimod med sort. Naar han bladede i sin bibel, talte Ordet allerede paa afstand til hende ved denne understregning. Prøv at gøre noget lignende, men i ethvert tilfælde: understreg flittigt i din bibel alt, hvad du særligt gerne vil have bunden fast til dit hjerte i en levende ihukommelse!

Bibelforklaringen er indrettet til at kunne bruges ved husandagt. De stykker, der egner sig bedst til brug ved fællesandagt, er mærkede med et nummer. Men glem aldrig, at fælleslæsningen i bibelen ingenlunde overflødiggør, at du læser i bibelen alene for dig selv. Dette sidste er sikkert det vigtigste. Det skal gøres, og det andet ikke forsømmes.

Dernæst vil jeg bede dig om, naar du bruger bibelforklaringen, dog altid først at læse det stykke i bibelen, der er anvist, og som der peges hen paa. Og naar i samles til husandagt og oplæser bibelforklaringen efter først at have oplæst det paagældende stykke i bibelen, saa lad dog hvert enkelt Guds barn have sin bibel med sig, og lad bibelen være opslaaet foran dig, medens du hører, hvad den lille ven, bibelforklaringen, har at sige dig om og fra den store ven, hvis øje hviler paa dig gennem Ordet.

Men naar du hører Guds Ord, da ko mi hu, hvad der staar i Jakobs brev om at være Ordets gører og ikke alene dets hører, hvorved man bedrager sig selv (Jak 1.22). Som det gælder om at begynde med Samuels bøn: "Tal, Herre, din tjener hører!" gælder det ligesaa meget om at sluttte med den bøn, som Maria, da engelen Gabriel havde talt til hende, brød frem med af hjertet: Mig ske efter dit Ord!

Saa vil vi da i Jesu navn for Guds ansigt begynde vort arbejde med at drage skattene op af skriftens guldgrube. Men over dette arbejde hviler Guds forjættelse: "Jeg vil oplade dem en rigdom af fred og sandhed" (Jerem 33.6)

--

Guds Ord det er vort arvegodt,
Det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den roes,
Vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
Vor trøst i liv og død,
O Gud, ihvor det gaar,
Lad dog, mens verden staar,
Det i vor æt nedarves