En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Første bind:

Mosebøgerne

De fem Mosebøger, der altid fremtræder som et sammenhængende værk (saaledes findes de stadigt endnu ogsaa i Jødernes synagoger), er noget af den ældste historieskrivning, denne jord ejer. Mosebøgerne begynder endog 600 aar forud for de ældste græske digterværker. De fem Mosebøger omfatter tilsammen et tidsrum af 2550 aar. Alene første Mosebog omfatter et tidsrum af 2369 aar.

Som forfatter af disse fem bøger betegner hele den hellige skrift Moses, denne mand, der i hebræerbrevets 3die kapitel 5te vers faar det vidnesbyrd, at han var "tro i hele Herrens hus som en tjener til vidnesbyrd om, hvad der skulde siges." At det er Moses selv, der er forfatteren af Mosebøgerne, er den faststaaende overlevering baade i den Jødiske og kristne menighed. Men hvad mere er, Herren selv har beseglet ham som det redskab, hvorved Gud har givet os de hellige første bøger i bibelen. "Loven blev givet ved Moses", saaledes hedder det (Joh 1.17). "Dersom i troede Moses, troede i mig; thi han har skrevet om mig; men tro i ikke hans skrifter, hvorledes skulle i da tro mine Ord?" (Joh 5.46-47) saaledes talte Herren til Jøderne, og i Herrens samtale med de to, da han paaskedag gik til Emaus, staar der (Luk 24.27): "Han begyndte fra Moses og fra alle profeter og udlagde dem i alle skrifterne det, som handlede om ham." Hermed skal for troende mennesker al tvivl med hensyn til Moses som forfatteren være udelukket. Tilmed staar der i 5 Mosebog 31.9: "Og Moses skrev denne lov og gav den til præsterne, Levi sønner." Og videre staar der, at han bød dem paa løvsalernes højtid hvert sabbatsaar at oplæse alle Ordene i denne lov. Endelig meddeles der paa samme sted (5 Moseb 31.24-26): "Da Moses havde fuldendt at skrive denne lovs Ord i en bog indtil enden, da bød Moses Leviterne, som bar Herrens pagts ark, og sagde: tager denne lovs bog og lægger den ved siden af Herren eders Guds pagts ark, og den skal være til et vidne imod dig." Moses staar som en af Herren beseglet garant for Mosebøgernes indhold, selvfølgelig med undtagelse af den allersidste del af 5te Mosebog, der beretter om hans død. Hvad Moses vidner for os, fik han dels gennem umiddelbar aabenbarelse fra Gud, dels ved ogsaa gennem mundtlig eller skriftlig overlevering fra fædrene. Den høje levealder, som menneskeslægten i begyndelsen havde, gør, at beretningerne fra denne jords første dage kun har haft faa slægtled at passere, før de naaede til Moses. Methusalem levede nemlig 243 aar sammen med Adam og 600 aar sammen med Noah, Noahs søn Sem, der til den forrige overlevering kunde knytte sin oplevelse af syndfloden, levede til langt op i Abrahams og Isaks tid, Jakob saa' Abraham og Jakobs sønnesønner, som saa' Jakob, naaede nær op til Mose tid; dette giver menneskeligt talt en stærk garanti for overleveringens rigtighed. Men selv om vi slet ikke vidste dette, er det os nok, at Moses er beseglet af Herren som en tro tjener, "der vidnede, hvad der skulde siges".