Guldgruben
En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen
Første bind:
3 Mosebog Indledning
Tredie Mosebog.
Tredie Mosebog kaldes med et latinsk Navn "Leviticus", fordi den mest handler om Gudstjenesten, Ofringerne og de forskellisge Renselser, altsaa omhandlet de Ting, som Levi Børn, den Præstelige Stamme i Israel, særligt havde deres Gerning ved. Alle de i denne Bog indeholdte Bestemmelser gaar ud pa at fremstille Israel som et fra den hedsenske Urenhed udvalgt og udsondret Folket, som Folket, der i hele sit Liv skulde bære Stemplet: "helliget Herren".
Hvad Tiden ansgaar, som denne Bog strækker sig ud over, da er det kun en Maaned, nemlig Tiden fra Tabernaklets Indvielse til den nøjagtige Optælling af Folkets vaabenføre Mænd (se 4. Moseb. 1).
I Slutningen af denne Bog tilsiger Herren Folket sin rige Velsignelse, saa fremt det holdt fast ved hans Bud, men truer det ogsaa med Forbandelse, saafremt det veg af fra dem. I saa Fald skulde de gives Hedningerne i Vold og udjages af Landet. Dog giver Herren dem Haab om, at de kunde blive taget til Naade igen, saafremt de vilde ydmyge sig.
Luther bemærker med Hensyn til denne Bog, at den viser os, hvorledes Præstens Gerning bestaar i at sørge for Folkets aandelige Pleje med Hensyn til dets Synder, ikke i at have travlt med timelig Ejendom eller verdslig Magt.
|