En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Første bind:

5 Mosebog Indledning

Femte Mosebog.

Denne sidste af de fem Mosebøger kaldes med et fremmed Ord Deuteronomion, hvilket paa dansk kan gengives ved "Lovens Gentagelse". Denne Bog indeholder nemlig Mose Afskedstaler til Folket, og i disse Afskedstaler gentager han det væsentlige Indhold af den for henved 40 Aar siden aabenbarede Lov. Den Slægt, foran hvilken Moses stod nu ved sit Livs Slutning, var jo ligesom en hel ny Slægt, der ikke kunde have saa klare Minder fra Sinai, eftersom de den Gang enten havde været Børn eller dog ganske unge eller ogsaa slet ikke været fødte endnu. Men før Moses atter lagde dem Herrens aabenbarede Villie i Loven indtrængende paa Hjerte, minder han dem først om, hvorledes Herren havde ført dem fra Udgangen af Ægypten indtil nu, da de stod ved det forjættede Lands Grænser. Moses gennemgaar kortelig Folkets Historie indtil denne Tid som et Vidnesbyrd baade om Israels Genstridighed og om Herrens Retfærdighed og Langmodighed Dette Tilbageblik findes meddelt fra Kap.1-4.

Fra Kap.5-26 kommer saa en sammenfattende Gentagelse af Loven. Moses begynder med at minde Folket om de ti Bud, og hele den følgende Udvikling er egentlig kun en Udlægning af disse ti Bud. Luther siger derom: "Man har heri en saa fuldstændig og udførlig Forklaring af de ti Bud, at naar man kender den, savner man ikke noget, der gøres behov til at forstaa dem."

Fra Kap. 27-30 belyser Moses med profetiske Ord Israels Fremtid. Han lægger dem inderligt paa Sinde, at hele deres Fremtid var afhængig af, om de blev Herren tro eller ikke. Derpaa vilde det bero, om Fremtiden skulde blive under Velsignelse eller Forbandelse.

I de sidste Kapitler meddeles, hvorledes Moses gjorde sin Opskrift af Loven færdig, samt hans sidste Afskedsord, hans Svanesang, og Beretningen om hans Død. Af dette sidste Afsnit er noget selvfølgelig forfattet efter Mose Død, maaske af Josva.

Femte Mosebog omfatter ingen lang tid, kun en Maaned, den sidste Maaned i Mose Jordeliv.