En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

Dommer bogs Indledning

Dommernes Bog.

Naar man skulde sætte en Overskrift over Dommernes Bog, kunde man passende tage Ordet: "Jeg har dette mod dig, at du har forladt din første Kærlighed" (Joh.Aabenb.2, 4), thi Dommernes Bog giver os et Billede af en sørgelig Tid i Jsraels Folks Historie, en Tilbagegang fra den første varme Kærlighed, der har været Særkendet for Josvas Tid, til Lunkenhed og Sløvhed. Følgen deraf var en indre Opløsningstilstand. Synden er Folkets Fordærvelse, siger Guds Ord, det kan ogsaa Dommernes Bog bekræfte. Herrens Straffedomme rullede atter og atter ud over Folket, men efter hver Hjælp, som Gud i sin Barmhjertighed sendte dem, naar de ydmygede sig og kaldte paa ham, faldt de igen des dybere i Afguderi og megen anden af Vantro følgende Synd.

Bogen kaldes "Dommernes Bog" efter de Mænd, som Herren, naar Folket raabte til ham som Hjælp, oprejste iblandt dem. Dommernes Gerning var væsentlig en dobbelt, dels at frelse Folket fra de ydre Fjenders Aag, dels at bringe Lov og Ret til at raade i selve Folket. Dog var det ikke alle, der forenede begge disse Sider i deres Virksomhed. Enkelte af Dommerne omtales udførligt, andre nævnes kun ved Navn, i det hele nævnes 13 saadanne Mænd.

Dommertiden, indtil Elis Død, udgør et Tidsrum af noget over 300 Aar, saavidt det er muligt at beregne det. Hvem der er Forfatter til Bogen, eller hvornaar Forfatteren har levet, er det ikke muligt at sige, sandsynligvis har han levet i Begyndelsen af Kongetiden. Nogle antaget, at Samuel er Forfatteren.

Dommernes Bog slutter sig nøje til Josvas Bog og fortsætter Skildringen af Israels Folks Historie. Indledningen gaar fra det første indtil det tredie Kapitel (fra 1,1 til 3,6) og skildrer, hvorledes Israels Børn blev sløve i Kampen mod Kananiterne og ikke blot lod mange af dem blive boende i Landet, men endog besvogrede sig med dem. Derefter skildres (Kap. 3, 7 til 16, 31), hvad der blev Følgen af denne Forbindelse med Kananiterne, nemlig paa den ene Side Afguderi og Overtrædelse af Pagten med Herren, paa den anden Side Herrens Straffedomme.

Fra Kap. 17-21 findes som Tillæg to Beretningen der giver et Indblik i den mørke Tilstand, der raadede blandt Folket. Kap. 17-18 fortæller om Afgudsdyrkelse, særlig i Dans Stamme. Kap.19-21 skildrer en Skændsselsgerning, der i Benjamins Stamme øvedes mod en Kvinde og gav Anledning til, at Benjamins Stamme næsten helt blev udryddet.