En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

Esra bogs Indledning

Esras Bog.

Esra betyder "Hjælp", og denne Mand blev ogsaa en betydningsfuld Hjælp for sit Folk.

Esra var Præst og befandt sig blandt Jøderne i Babylon. Hans Bog omfatter et Tidsrum af henved firsindsstyve Aar, fra henved 536 f. Kr. til ca. 450. Esra er selv Forfatter til Bogen. Dette fremgaar af den sidste Del af Bogen, der omhandler hans egen Historie; der taler han nemlig om sig selv i første Person (jeg). Bogen falder i to Afdelinger: Kap.1-6 og 7-10. Den første Afdeling fortæller om den første "Skare, der under Sembabel og Josva vendte tilbage fra Landflygtigheden og efter at mange Vanskeligheder var bleven overvundne, fik Templet bygget.

Den sidste Del af Bogen meddeler, hvorledes Esra selv fik Fuldmagt til at drage af Sted med en ny Skare, og hvorledes han fik ophævet de Ægteskaber som israelitiske Mænd havde indgaaet med hedenske Kvinder.

Esras Bog danner et unndværligt Led i den hellige Historie. Den viser os historisk Sandheden af Ordet i Rom. ll, 29: "Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke." Det saa ud til, som var Jødefolket begravet i Badylon, men Herren førte det ud af Graven og lod det opstaa til et nyt Liv, thi Frelseren skulde udgaa fra Jøderne. Herren handlede med Folket efter Ordet i Sl. 90,3, hvor Salmisten (Moses) i sin Bøn taler saaledes til Herren: "Du vender det med et Mennest at han bliver knust; og du siger: kommer igen, I Menneskens Børn." Det er dette. Esras Bog viser os, hvorledes det knuste Folk ved Guds Magt I Haand "kom igen", atter rejste sig til et nyt Liv."