Guldgruben
En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen
Andet bind:
Nehemia bogs Indledning
Nehemias Bog.
Nehemias Bog indeholder en Beretning af ham selv om hans Virksomhed iblandt Jøderne. Han var kommen i den efter Datidens Forhold høje Stilling at være bleven mundskænk hos Perserkongen, men de store Vanskeligbeder, under hvilke de hjemvendte Jøder levede, brændte ham saaledes i hjertet, at han hos Herren og Perserkongen udbad sig Tilladelse til at maatte drage til Jerasalem og blive Jøderne der tii Hjælp. Han kom til Jerusalem henved tretten Aar senere end Esra. Hans Bog kan deles i fire Afdelinger: Kap. l-2: Rejsen til Jerusalem; Kap. 3-7: Opførelsen af Jernsalems Mure; Kap. 8-l0: Lovene højtidelige Oplæsning for Folket ved Esra og Leviterne, og Folkets Fornyelse af Pagten med Herren. Endelig meddeles Kap. 11-13 en Fortegnelse over Slægterne i Landet, samt noget om Nehemias senere Virksomhed, der til det sidste gik ud paa at afholde Jøderne fra hvad der ikke kunde forenes med at være Herrens Folk.
Dette er den eneste af de historiske Bogen hvor Forfatteren udtrykkeligt nævnes. Ligesom det i Esras Bog særligt gjaldt Templets Opførelse, er det i Nehemiags Bog Genopførelsen af Murene omkring Staden, Fortællingen dreier sig om.
Nehemias Bog danner saaledes en Fortsættelse af Esras Bog (kaldes stundom ogsaa 2. Esra Bog). Den gamle Pagts Historie føres ved denne Bog ned til Slutningen af femte Aarhundrede (før Kristus). Fra den Tid af indtil Apostlenes Dage maa Beretningen om Guds Folks Historie hentes andet Steds fra, dels gennem de saakaldte apokrysiske Bøger og dels gennem verdslige Historieskriveres Beretninger.
Nehemia var en udmærket Mand ved den Guds Naade, han ejede; han var jo Statssmand, men et skønt Billede paa en hellig Statsmand. Det var heller ingen kort Tid, han fik Lov at lede Jødefolkets Anliggender, første Gang henved tolv Aar og siden atter en Tid.
|