En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

Nehemia bog

Kap 3

I dette Kapitel meddeles os, hvorledes Folket tog fat paa Murene. Det er velsignet at se, hvorledes de stod sammen om Arbejdet baade Præster og Leviter saavelsom Lægfolk, Folk fra Hovedstaden og Folk ude fra Landet, Medlemer af forskellige Haandværkslav, alle tog de fat hver paa sin Del af Muren. Præsterne med Ypperstepræsten i Spidsen byggede Faareporten og det dertil hørende Stykke af Muren. Faareporten svarer til den nuværende Stefansport paa Byens Østside. Der staar, at de "helligede" Porten, og dermed menes jo, at de tog Arbejdet op som et Herren helliget Arbejde og indviede, hvad de havde fuldbragt, med Bøn og Ofre. Jo mere alt vort Arbeide kan faa den Indskrift, des større Velsignelse og des mere Herlighed fra Gud kommer der da over selv den mindste og tilsyneladende ubetydeligste Gerning.

Lige ved Siden af Præsterne byggede Jerikos-Mænd og saa den ene lille Skare ved Siden af den anden, fra den ene Port til den anden. Fra V. 2-11 er det særligt Nordsiden af Byen, der er Tale om. Der findes i V. 5 en Bemærkning om, hvorledes Folk fra Byen Thekoa ogsaa arbejdede paa et Stykke, "men de store iblandt dem bøjede ikke deres Hals til Arbejdet for deres Herre." Altsaa fra Thekoa var det kun de fattige og ringe, der fik Æren af at være med. Stormændene i Thekoa har til alle Tider faaet deres Skændselsmærke i denne Sag gennem denne Tilføjelse i den hellige Skrift. Ak, men hvor tit har dette ikke gentaget sig, at det var de fattigere, der tog Arbejdet op for Guds Rige, støttede det med deres Gaver og Forbønner, medens de store i Verden stod, som kom Sagen dem ikke ved. Det er ikke godt, naar Nakken er for stiv til at bøje sig til Arbejde blandt de hellige for Herrens Sag, men saare skønt er det, naar Guds Aand faar bøiet Hjertet saaledes, at rig og fattig arbejder ved hverandres Side i Herrens Sag uden Persons Anseelse.

Naar der i V 9 tales om "Øversten og Halvdelen af Jerusalsems Kreds," menes dermed sikkerlig Jerusalems Landdistrikt, der altsaa var delt i tvende Kredse.

Fra V. 12-14 omtales Istandsættelsen af Byens Vestmur og saa fremdeles hele Byen rundt.

Det er umuligt i det enkelte at kunne følge Gangen i de forskellige her omtalte Partier af Jerusalems Bymur. Kundskaben om Stedernes Beliggenhed er nu ikke mere saa sikker, at man kan paapege nøjagtigt, hvorledes Gangen 1har været i det hele. "Men saa meget fremgaar dog af Beretningen, at alt, hvad der var brøstfældigt, blev taget under Arbeide, idet hver tog sin Del. Ved denne skønne Ordning af Arbejdet kunde Murene istandsættes i den uhyre korte Tid af 52 Dage, som senere «omtalses. Først og fremmest var det dog Guds Haand, der var over det hele og lod det lykkes.