En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

Nehemia bog

Kap 7

Efter at Murene nu var opført, blev Portdørene anbragt, men dermed slog Nehemia sig ikke til Ro. Han vedblev med at vise den største Aarvaagenhed og beskikkede paalidelige Folk som Vagt ved Portene. Det var de Folk, der ellers skulde holde Vagt ved Templet, han benyttede dertil ; thi overfor de mange Forrædere gjaldt det i Sandhed om at faa de paalidelige Folk frem. En god Hjælp havde Nehemia i Hanania, Slotshøvdingen over Jerusalem; ham giver Nehemia det skønne Skudsmaal, at han var "en trofast Mand og frygtede Gud fremfor mange" (V. 2).

Jerusalems Porte blev ikke lukket op for hen paa Formiddagen og omhyggeligt lukkede, førend Vagten traadte af. Iøvrigt maatte Jerusalems Indbyggere hjælpe med ved Vagtholdet hver ved den Port, der var nærmest ved hans Hus.

Det skal vi lære af Nehemia, at selv om vi har vundet en Sejr, gælder det dog: bliv ved at vaage. Ofte bliver Guds Børn trygge efter en Sejr, saa Fjenden faar let ved at give dem et Nederlag bagefter.

Hvad der gjorde Aarvaagenhed i høj Grad nødvendigt i Jerusalem, var, at Staden kun var svagt bebygget. Da fik Nehemia en Tanke i sit Hjerte, og han vidner (V. 5), at det var Gud, der indgav ham den, nemlig at samle Folkets Forstandere og Familieoverhoveder for at indføre dem i Slægtregistre, og dette Slægtregister sammenholdt han med den gamle Slægtsfortegnelse fra Serubabels Tid, som han havde fundet, for at se hvor mange af de hjemvendte der havde bosat sig i Jerusalem. Det gør godt at se Nehemias inderlige Samliv med Herren; hvad han tog sig for i sit Arbejde for Jerusalem, gjorde han i stadigt og inderligt Samraad med Herren. Han lyttede efter, hvad Herren tilkendegav ham, og den, der gør det, skal ikke fattes Lys.

Meningen med denne Undersøgelse af Slægtregistret fremgaar egentlig først af Kap.11,1-2. Det gik nemlig ud paa at faa Jerusalem tættere befolket ved at faa flere til at flytte ind til Staden. Ogsaa dette sigtede til at skaffe den hellige Stad den rette Stilling i Juda som Midtpunktet for Folkets Liv.

Med Hensyn til V.6-73 henvises til Esras Bog Kap.2 (se Bibelforklaringen dertil).