En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

De poetiske Bøger.

De poetiske Bøger.

Hebræernes Digtekunst.

Naar Bibelforklaringen nu gaar over fra de historiske Bøger til de poetiske, vil det være paa sin Plads at meddele nogle Oplysninger om den hebraiske Digtekunst. De hebraiske Digte adskiller sig nemlig ikke saa meget fra den almindelige Prosa-Form som vor Tids Digtning. Det at faa Versene til at passe i Rim kendes ikke i Hebraisk. Hebræerne stod i deres Digteform paa samme oprindelige Stade som de øvrige Oldtidens Folk, og det kom hos dem ikke saa meget an paa de enkelte Ord, som paa at Tankerne blev kædede sammen paa en egen Maade i et vist Forhold ved Hjælp af korte Sætninger, To eller tre, sjældent flere, saadanne korte Sætninger blev da føjede sammen til at danne et Vers. I Verset tjente da den ene Sætning til at oplyse den anden, ved at den samme Tanke udtaltes med andre Ord. Idet Sætningerne i Verset omtrent havde samme Længde, fremkom derved et ejendommeligt Tonefald, som det selfølgelig er meget vanskeligt at gengive i Oversættelsen.

Saare forskellig bliver Hebræernes Poesi derved fra den lette og flydende Karakter, som vor Tids Digte som Regel fremtræder med, men Formen i Bibelens Digte passer udmærket til det alvorlige, af Guds Aand helligede, Indhold, Skulde vi pege paa noget os bekendt, som svarer til den hebraiske Digteform, kan vi nærmest finde det i vore gamle, tveleddede Tankesprog som f. Eks.: "Hvad med Synden kommer, med Sorgen gaar." Stundom er flere Vers atter sammenknyttede til et større hele, de saakaldte "Strofer". Saaledes er Sl. 2 delt i fire Strofer hver paa tre Vers. Disse Strofer findes da igen Undertiden udvortes betegnede ved samme Begyndelsesord eller Omkvsæd. Stundom er Versene ogsaa ordnede alfabetisk som f. Eks i den 119. Sl., hvor Versene er samlede i 22 Grupper efter de 22 Bogstaver i det hebraiske Alsabet; hver Gruppe bestaar af otte Vers og har som Begyndelsesbogstav stadig det næstfølgende i Alfabetet.

I den hellige Skrift findes enkelte Brudstykker af Sange, vi ellers ikke kender. Sange om "Herrens Krige" og lignende, men det er dog kun den bestemt hellige Poesi, der er os opbevaret ved Guds Førelse. Den mere folkelige Sang har ikke haft den Betydning for Gudsfolkets Liv, om end Israels Folkeliv ogsaa paa ganske særegen Maade havde sin Rod i Herren. Ogsaa i de historiske Bøger findes Digte spredte, som vi allerede har set, saaledes Mose Afskedssang (5. Mos. Kap. 32), fremdeles Deboras Lovsang (Dom.5) og Hannas Lovsang (1. Sam. Kap. 2).

Nogle as de hellige Sange har et mere belærende Præg og gaar ud paa i digterisk Form at undervisse Læseren, saaledes Jobs Bog, Ordsprogene og Prædikerens Bog. De andre hellige Digtninger, som Davids Salmer, tolker mere Hjertets dybe Rørelser og Længsler i Sorg og Glæde, Kamp og Sejr, men selvfølgelig oplærer Guds Aand Hjertet ogsaa gennem disse Toner, blot paa en lidt anden Maade .