En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

Esther bog

Kap 2

Da den første Vrede havde lagt sig hos Kongen, begyndte han saa smaat at angre, at han havde forstødt Vasthsi Af Frygt for at han skulde kalde hende tilbage, hvilket kunde være blevet en betænkelig Sag for dem, der havde foreslaaet hendes Forstødelse, søgte Kongens Raadgivere at henlede Kongens Tanker paa Valget af en ny Dronning. Der blev da indsamlet en Mængde unge Kvinder fra hele Riget af de skønneste, der kunde findes, og blandt disse var ogsaa en ung jødisk Kvinde der egentlig hed- Hadassa, hvilket Navn betyder en Myrthe. Esther er et persisk Ord, der betyder Stjerne, og dette Navn antog hun vel siden, da hun blev Dronning. Hun var i Huset hos sin Slægtning Mardokai, thi hendes Forældre var døde. Mardokai var af Sauls Slægt og var bleven bortført i den Flok, der sammen med Kong Jojakin var bleven ført til Babel af Nebukadnezar (se 2Kong 24,15). Naar der staar, at Mardokai var bleven bortført med Fangerne paa Jojakins Dage, maa det dog forstaas saaledes, at det var i Forfædrenes Person, han var bortført, thi denne Bortførelse foregik over hundrede Aar, før Xerxes blev Konge.

Da Esther for sin Skønheds Skyld kom med iblandt de udvalgte, befalede Mardokai hende at fortie sin jødiske Herkomst Jødefolket var nemlig foragtet, men paa nogen frejdig Tro tyder denne Befaling i hvert Tilfælde ikke ; ellers vilde han ikke saaledes have fornægtet det Folk, der dog havde baaret Navnet: Guds udvalgte Folk.

Esther vandt Yndest hos den af Kongens Tjenere, der havde det øverste Opsyn med Kongens Harem, det vil sige med Kvindehuset i Kongens Palads. Den Skildring, der gives af Forholdet med Kvinderne i Kong Xerxes's Harem, svarer næsten aldeles til, som Forholdene er den Dag i Dag ved den tyrkiske Sultans Hof. Vellyst og Sanselighed beherskede det hele. De fleste as Kvinderne saa maaske kun Kongen en enkelt Gang og maatte ellers tilbringe hele deres Liv i aandløs Lediggang. Hele Beskrivelssen ogsaa her giver os et sandt men modbydeligt Billede af Dyriskheden ved de østerlandske Kongers Hof. Da Turen kom til Esther at skulle frem for Kongen, tog hun ikke saadan Pynt og Stads paa sig som de andre (se V.13-15). Hun forlangte ingen Ting, uden hvad Kammertjeneren sagde, og nok er det hun fandt Naade for Ahasverus's Ansigt, hun blev Dronning, og der blev holdt en stor Højtid i den Anledning.

Saa sad da en jødisk Kvinde paa Persiens Dronningestol, og omtrent samtidig dermed havde hendes Slægtning, Mardokai, oplevet noget, der ogsaa ved Guds Styrelse blev betydningsfuldt for de i Adspredelsen boende Jøder. Formodentlig har Mardokai haft en Ansættelse ved Kongens Borg, thi det lykkedes ham da at opdage en Sammensværgelse, to af Kongens Kammertjenere havde indgaaet om "at dræbe Kongen," paa hvem de var bleven vred. Mardokai meldte Sagen for Esther, og Esther meddelte atter Kongen det. ammertjenerne blev da hængt og Begivenheden opskreven i Krønikebogen.

Guds Veje er underfulde, i hans Haand samles Begivenhedernes Traade, og han styrer alt sit Navn til Ære.