En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Andet bind:

Esther bog

Kap 6

Guds Veje er uransagelige, men vor himmelske Faders Uhr gaar altid rigtigt. Hjælpen kommer altid i rette Øieblik. Det er ogsaa følgende et stort Vidnesbyrd om: Natten efter overmævnte Begivenheder kunde Kong Xerxes ikke sove. Han lod da Rigs-Krønikebogen (som de daglige Begivenheder) hente og læse højt, og der blev da ogsaa læst om, hvorledes Mardoskai havde reddet Kongens Liv (se Kap. 2, 21-23). Kongen blev opmærksom paa dette, og det randt ham i Hu, om ogsaa Mardokai havde faaet nogen Belønning for det. Under Læsningen var det imidlertid bleven hen ad Morgen, paa hvilken Tid Kongens Raadsherrer plejede at indfinde sig for at indhente Befalinger. Haman var første Mand, dreven af Hævntørst, for at udbede sig Tilladelse til at hænge Mardokai. Kongen havde imidlertid faaet at vide, at Mardokais Gerning fuldstændigt var bleven glemt og slet ikke belønnet. Det kunde jo se ud som et rent Tilfælde, men Troens Øj«e ser klart Guds Finger i, at Sagen var bleven glemt og just nu i dette Øjeblik kom frem.

Næppe kunde Haman være bleven ramt føleligere i sit hovmod, end han nu blev. Kongen spurgte ham nemlig, hvad der skulde gøres ved den Mand, Kongen vilde ære, og da Haman i sin Forfængelighed mente, at han selv, var den Mand, Kongen vilde ære, udmalede han rigtigt, hvorledes den Mand skulde iføres Kongens Klædning og sidde paa Kongens Hest. En af Kongens fornemste Fyrster skulde saa lede Hesten og udraabe hans Berømmelse højlydt i Stadens Gader. Det var en ganske overvættes Udmærkelse efter persiske Begreber, Haman her foreslog, ikke mindre end et Øjeblik at optræde med selve Kongens Pragt. Men hvilket Tordenslag for Haman da han hørte, at det var hans Fjende, Mardokai, der skulde æres saaledes! Hvilken voldsom Ydmygelse for ham selv at skulle være Tjener ved denne Lejlighed! Nedslaaset og med tilhyllet Hoved, et af Østerlandets Tegn paa Sorg, ilede han hjem og fortalte sin Hustru og sine Venner, hvad der var sket. De spaaede ham ikke godt, særlig fordi Mardokai var Jøde. Hvor meget Hedningerne saa hadede Jøderne, havde de dog en vis Anelse om, at Jøderne stod under en dem ubekendt, hemmelighedsfuld Magts Beskyttelse; derfor frygtede de nu det værste. Men medens de talte om dette, kom Kongens Tjenere og hentede Haman til Gæstebudet hos Esther. Haman havde formodentlig i sin forfærdede Sinds stemning ganske glemt, at han just skulde til Gæftebud hos Dronningen den Dag.