Guldgruben

En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Tredje bind:

Job bogs Indledning

Jobs Bog.

I Jobs Bog behandles det dybe Spørgsmaal, om hvorledes de Lidelser og Trængsler, Herrens troende maa gennemgaa, tit i højre Grad end mange andre, kan forenes med Guds retfærdige Styrelse. Svaret, som Jobs Bog giver, er i en Hovedsum dette: Lidelsen i Almindelighed hidrører ganske vist fra Synden, dog ikke paa den Maade, at man skulde kunne bedømme Syndens Storhed hos den enkelte efter Lidelsens Maal; den sendes i det Maal, den almægtige Gud i sit alvise Raad finder tjenligt for enhver af sine troende.

Hovedindholdet er dette: Job, en Mand as oprigtig Gudsfrygt og med Afsky for al Synd, højt velsignet af Gud, kommer i store Trængsler, i det Gud for at prøve hans Tro, tilsteder Satan at friste ham ved haarde Lidelser (Kap.1-2). Tre af hans Venner besøger ham i hans Nød, og der opstaar nu et Ordskifte mellem Job og dem, i hvilket de tre Venner paastaar, at Job maa være en særlig stor Synder, siden saa mange Lidelser ramte ham. Job forsvarer sig imod denne Beskyldning, men holder sig derved ikke fri for at pukke paa sin egen Retfærdighed og knurre noget imod Gud: hans Venner, hvis hele Betragtning er endnu mere egenretfærdig, kan dog tilsidst ikke mere svare ham (Kap.3-31)· Da tager en fjerde, Elihu, til Orde (Kap. 32-37); han irettesætter de tre Venner for deres haarde og kødelige Betragtning af Sagen, men dadler ogsaa Job og opfordrer ham til at ydmyge sig under Guds vældige Haand. Tilsidst tager Herren selv til Orde og viser Job, hvor urigtigt det var af ham, at gaa i Rette med Himlens og Jordens Skaber og Opholder, hvis Gerning i Naturen Job jo ikke engang kunde forstaa, endsige da hans underfulde Styrelse i Menneskelivet (Kap. 38-41). Det sidste Kapitel (Kap. 42) meddeler, hvorledes Job bøjede sig, erkendte sin Uforstand og ydmygede sig for Herren, "hvorefter Herren velsignede ham endnu langt mere end tidligere.

Luther priser i sin Fortale til Jobs Bog dettes Skrift i høj Grad. Han siger, at denne Bog rigtig viser os, hvad Slags Tanker et Menneske, ogsaa en af Herrens hellige, har om Gud i sit naturlige Hjertes Dyb, naar Gud unddrager sig og sender Trængsel paa Trængsel. Da tykkes det Mennesket, siger Luther, at Gud er ikke Gud men ikkun en Dommer og vred Tyran. Dog peger Luther ogsaa paa Jobs Bog som en Trøstebog for de hellige, naar de er under stor Trængsel, eftersom denne Bog viser os, at Gud har sin vise Hensigt meds det altsammen.

Man har ofte villet hævde, at hele Jobs Bog kun var en blot og bar Digtning, hvori en hellig Sandhed fremstilledes, uden at Job dog skulde have været en Person, der virkelig havde levet. Det kan imidlertid ikke være Tilfældet, eftersosm Job hos Profeten Ezekiel Kap. 14 i et udtrykkeligt Herrens Ord sidestilles med Noah og Daniel. Han maa altsaa virkelig have levet, hvilket desuden ogsaa fremgaar af Jakobs Brev 5, hvor der staar: "Se, vi priser dem salige, som har holdt ud. I har hørt om Jobs Udholdenhed og ved Udfaldet fra Herren, thi Herren er saare medlidende og barmhjertig," Jobs Bog grundet altsaa paa virkelige Begivenheder, men den Lærdom, hans Liv har bragt, er da senere hen bleven udviklet af en af Guds Aand baaret Mand. Hvem der har forfattet Bogen, kan ikke siges. Nogle mener, at den er forfattet af Moses, fordi en Del af de Navne, der nævnes her i Jobs Bog, ligeledes findes i første Mosebog som henhørende til Abrahams Familiegrene. Den første af Jobs Venner var Elifas af Theman; en Elifas nævnes i 1. Moseb.36,4 som en Søn af Edom, det vil sige Esau, og Theman nævnes som en Søn af Elisas. Den anden af Jobs Venner kaldes Bildad af Schuah, men en Schuah omtales i 1. Moseb. 25, 2 som en Søn af Abraham med Ketura. Abrahams Broder, Nachor, havde en Søn, der hed Uz, og om Job læser vi, at han var fra Uz. Job synes altsaa at have tilhørt Abrahams Slægt og ligesom han at have haft Kendskabet til den levende og sande Gud fra Fædrene af. Bogens Forfatter synes megen fortrolig med Ægyptens Forhold, saa det er ikke umuligt, at Moses er Forfatteren. Noget sikkert kan derom dog ikke vides, men det maa være os nok, at Bogen, som før nævnt, er omtalt baade hos Ezekiel og i Jakobs Brev.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media