Guldgruben

En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Tredje bind:

Salmerne bogs Indledning

Salmernes Bog.

Ved en Salme forstaas egentlig en hellig Sang ledsaget af Strengelyd. Det græske Ord "Psalmos" betyder egentlig Berørelse, og der tænkes da paa Strengenes Berørelse.

Salmernes Bog udgør 150 hellige Sange, forfattet i Tiden fra Moses til Nehemias Dage. Saavidt man kan skønne, skete det paa Esras og Nehemias Tider, at disse hellige Sange blev samlede i den Skikkelse, de nu har. Salmernes Bestemmelse var for en stor Del at anvendes til Menighedens Brug ved Tempeltjenesten, og de brugtes ved Gudstjenesten allerede paa Davids Tid.

Salmerne giver os et inderligt og levende Billede af Israels Trosliv. Her tolkes baade den hellige Glæde i Herren og den dybe Sorg over Synden; her tolkes Kamp i Bønnen men ogsaa Troens Sejr. En af Troens Mænd fra fordums Dage, Athanasius, siger saaledes om Salmeskatten: "I denne Bog finder du Menneskenes hele Liv afbildet, Sjælens Stemninger og Tankernes Bevægelse. Har du fornødent at tilskyndes til Anger og Bod, er Trængsel og Fristelse kommen over dig, er du undgaaet Forfølgelse og Efterstræbelse, eller er du stedt i stor Nød - for alle Tilfælde vil du her finde Lærdom, og Salmerne vil give dig Ord til at føre Sagen frem for Gud".

Derfor vil Salmerne altid for Guds Folk komme til at indtage en udmærket Plads blandt den hellige Skrifts Bøger. Luther siger derom saaledes: "Andre Bøger fortæller nok meget om de helliges Gerninger, men de siger meget lidt om deres Ord. Men Salmebogen fortæller ikke alene de helliges Gerninger men ogsaa deres Ord, hvorledes de har talt med Gud og bedt og endnu tale og bede. Den forelægger os ej alene deres Ord og deres Gerninger, men ogsaa deres Hjerte og deres Sjæls inderste Skat, saa vi kan se ind i Kilden og Grunden til deres Gerninger, hvilke Tanker de har haft, hvorledes de har skikket og holdt deres Hjerte i alskens Kaar, Fare og Nød."

De to første sSalmer anslaar Grundtonen for hele Salmernes Bog, og vi ser da allerførst, at Grundtonen i denne Del af vor hellige Bibel som alle Vegne er det bestemte Skel mellem Vantro og Tro, mellem de to Veie: Velsignelsens og Forbandelsens Vej. Denne Tone klinger saa klart som vel muligt gennem hele den første Salme, som vel ogsaa derfor er sat i Spidsen for Salmerne. I Sl. 2 peges hen paa Forjættelsen om den Frelser, der skulde aabenbares som en Konge af Davids Æt. Der udtales den visse Fortrøstning, at ikke noget jordisk Magt skulde være i Stand til at rokke denne Forjættelse, og alle raades til at give sig ind under Guds Søns Scepter for ikke at bringe Dom over sig selv. Det er den anden Grundtanke der gaar gennem hele denne Bibelens Salmebog, Haabet paa den Frelser, der skulde komme i Tidens Fylde.

Efter Indholdet plejer man at dele Salmerne i 1) Lovprisnings- og Taksigelsessalmer, 2) Bods og Bedesalmer, 3) Læresalmer. Denne Adskillelse er imidlertid kun Betegnelse for vedkommende Salmes Grundtone, thi selvfølgelig kan en Bedesalme, fremført i Tro, ikke let være uden Taksigelse, og paa den anden Side fører Takkesalmen lettelig over i bøn om at maatte blive bevaret i den Naade, der er Taksigelsens dybe Kilde. En Aandens Lærdom indeholdes der selvfølgelig ogsaa i hver Salme for den, der har Øren at høre med.

De fleste Salmer er sikkerlig af David. I Følge Overskrifter angives 73 udtrykkeligt at være af ham, men af de 50 Salmer ved hvilke der ikke angives nogen Forfatter, er utvivlsomt en Del af David. Een Salme angives at være af Moses, een af Heman, een af Ethan, to af Salomo, tolv af Asaf, ti af Korahs Børn Heman, Ethan og Asaf var levitiske Sangere, som levede paa Davids Tid. Korahs Børn var en levitisk Familie, der af David blev ansat ved Tempelsangen. De omtales imidlertid ogsaa længe efter Davids Tid som Tempelsangere, saa at Familien sandsynligvis i flere Slæ«gtled har været udrustet med digteriske Naadegsaver. Af de 50 Salmer, hvis Forfatter ikke er angivet, synes, naar de, der utvivlsomt er af David undtages, en Del at stamme fra Ezekias’ Tid, fra den store Vækkelse, som dengang fandt Sted, og en Del stammer fra Tiden under og efter den babyloniske Udlændighed. Vi ser saaledes, at der især har været tre Tidspunkter, da den hellige Sangs Gave i særlig Grad har været virksom i Israel; paa Davids Tid, paa Ezekias’ Tid og i den første Tid efter Hjemkomsten fra Babel. Men disse særlige Sangtider i Landet hænger paa det nøjeste sammen med den Livsvækkelse, der gik hen over Folket. Og saaledes er det jo den Dag i Dag: hvor Livet vaagner, oprinder ogsaa den hellige Sang fra Livets Kilde, som det saa skønt har faaet sit Udtryk i Salomos Højsang 2,11—12: "Se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og draget bort, Blomsterne er kommet til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen."

Salmerne er delt i fem Bøger, nemlig Sl. 1-41, Sl. 42-72, Sl. 73-89, Sl. 90-106, Sl. 107-150. Denne Femdeling er maaske foretaget efter Forbilledet fra de fem Mosebøger.

Af henved halvtredsindstyve af disse Salmer er der gjort Anvendelse idet nye Testamente af Herren selv og hans Apostle. Herren sang osgsaa af disse Salmer den sidste Nat, før han som den store Ypperstepræst gik op paa Korsets Træ (se Matth. 26. 30). Hans Aand vejlede os nu til at "drage Vand med Glæde" ogsaa af de Frelsens Kilder, der springer os i Møde fra Salmernes rige Væld!

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media