Guldgruben

En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Fjerdje bind:

Profeten Esajas bogs Indledning

Ordet Profet er græsk og betyder: en, som taler Guds Ord, en, som udsiger guddommelige Hemmeligheder. I Almindelighed forstaar man Ordet Profet i Betydninsgen af en Spaamand, dog ganske vist var Forudsigelsen af det, der skulde komme, et vigtigt Punkt i Profetien, men Ordet Profet har dog en langt vildere Betydning, bruges om dem: der i det hele taler ud af en guddommelig Aabenbaring. Profeterne indleder ogsaa deres profetiske Taler med: "Saa siger Herren" eller: "Herrens Ord kom til mig". Og saa slutter de ofte deres Ord med: "siger Herren".

I snævrere Forstand forstaas ved Profeter de Mænd, som særlig af Gud havde faaet det Embede, at forkynde Menneskene hans Raad og Vilje. Profetembedet var et saare vigtigt Led i Guds Styrelse med Israels Folk, en Fortsættelse af den faderlige Opdragelse, som Gud havde ladet Folket blive til Del gennem Moses fra den Tid, da han førte dem ud af Ægypten. Derfor træffer vi ogsaa Profeter i Israels Historie fra den ældste Tid af. Næst efter Moses, med den ham givne særligt udvalgte Stilling, kan nævnes Debora og Samuel i Dommernes Tid, Gad og Nathan under David, Elias og Elisa senere i Kongernes Dage.

Nogle af Profeterne fik ogsaa Gave fra Gud til at gøre Mirakler, hvilken Gave Elias og Elisa havde i saa rigt Maal. De senere Profeter havde denne Gave i ringere Grad, men derimod gav Gud dem ved sin Helligaand et Lys over Fremtiden, som i lige saa høj Grad vidnede om deres guddommelige Sendelse. Midtpunktet i alle de profetiske Udsagn, som vi finder dem i Profeternes Bøger, er Messias, den Frelser, der skulde komme og oprette sit evige Rige. Stundom meddeler Profeterne mange hundrede Aar i Forvejen saa nøje Træk, i det enkelte om Frelserens Liv, at det skulde synes umuligt for nogen at nægte deres guddommelige Sendelse. Den vantro Bibelkritik gør sig forgæves Umage for at faa henlagt disse Profetier saa nær op til Opfyldelsens Tider som vel muligt for derved at afkræfte det underfulde i de profetiske Udsagn. Men det er fuldstændigt umuligt. Man behøver blot at læse Esajas’s 53.Kapitel og Sakarias's 9. Kapitel, og hvert Hjerte, der vil Sandheden. maa blive stille overfor den nøje Beskrivelse, der i disse Kapitler er given af den kommende Frelsers Jordeliv. Herren selv og Apostlene henviser ofte til Profeternes Udsagn. Derfor kan ingen have en ret Tro paa det nye Testamentes Skrifter Uden tillige at tro paa det gamle Testamentes Skrifter. Den, som forkaster det gamle Testamente eller anser det for mindre vigtigt, har dermed ogsaa forkastet det nye, har borttaget Grundvolden, hvorpaa dette hviler.

De egentlige profetiske Skrifter er seksten i Tallet. Af disse seksten Profeter som altsaa ved Guds Raad har efterladt os skriftlisge Optegnelser, kaldes de fire for de store Profeter og de tolv for de smaa, væsentlig paa Grund af deres Bøgers forskellisge Størrelse. Af de store Profeter staar Esajas med Rette i Spidsen. Ikke blot er hans profetiske Bogs den største i Omfang, men han er ogsaa i Aandens Kraft saa fremragende, i evangelisk Klarhed saa langt forud, at han med Rette er bleven kaldt Evangelisten blandt Profeterne.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media