Guldgruben
En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen
Femte bind:
Profeten Ezekiel bogs Indledning
Navnet Ezekiel betyder "Guds Styrke" eller "Gud skal styrke", og dette Navn passer saare godt til denne Profets Væsen. Der er noget vældigt over denne Profet, han er ligesom en Samson blandt Profeterne. Som en Mand, der med Kraft svinger en vældig Hammer mod en Klippe eller med uafbrudte vægtige Slag driver et Søm ind i en haard Væg, saaledes var Ezekiel. Utrættelig drev han gennem sin Forkyndelse paa Herrens Sandhed for at drive den ind i Hjerterne. Medens Jeremias af Naturen var blød og ængstelig, synes Ezekiel af Naturen at have været et uforfærdet Menneske, og ved Guds Aand blev dette Mod helliget til et profetisk Heltemod.
Ezekiel var med i den store Skare af Juda Riges Indbyggere, der blev bortførte i Aaret 598 f.Kr. af Kong Nebukadnezar, samtidig med at Kong Jojakin blev bortført. De fik deres Bolig anvist ved Kebar, en Biflod til Eusrat, i det nordlige Mesopotamien. Den da bortførte Skare bestod af de mest ansete Slægter og vistnok ogsaa af en stor Del af de troende i Folket. Vi mindes Lignelsen hos Profeten Jeremias om de to Kurve med Figner (Jer. 24), hvor de gode Figner betegnede de bortførte.
Skønt det var den bedste Del af Folket, som den Gang bortførtes, var Flertallet ogsaa as disse dog besat af den samme Genstridighedens Aand, som vi finder hos de tilbageblevne. De havde de samme kødelige Forventninger om, at de ved Hjælp af en klog Politik skulde kunne naa den Oprejsning, som Herren først kunde og vilde give sit Folk, naar han gennem Revselse havde ført det til Omvendelse. Disse falske Forventninger bestyrkedes ogsaa blandt de bortførte af Løgneprofeter, der navnlig støttede sig til, at Jerusalem jo endnu vedblev at bestaa. Som det var Jeremias’s Gerning i Jerusalem, blev det nu Ezekiels Gerning blandt de bortførte at nedslaa alle saadanne falske Forventninger og vise Israel den rette Vej til Frelse.
Ezekiel var af præstelig Slægt, Søn as Præsten Busi.
Fem Aar efter at han var bleven bortført, blev han kaldet til Profet og vedblev at virke som saadan i det mindste i 22 Aar. Han havde en ikke ringe Anseelse iblandt de bortførte; i hans Hus plejede, som vi hører de ældste blandt Jøderne at samles for at erfare Guds Raad med det forskudte Folk, skønt den Ærbødighed, de saaledes viste mod Herren, for en stor Del var paa Skrømt.
Bogens Indhold falder i følgende Dele: Først Kap».1-3, der danner Indledningen til Bogen og skildrer Profetens Kaldelse og Indvielse til Embedet. Dernæst Kap. 4-24, der indeholder Profetier over Israels Folk fra Tiden før Jerusalems Ødelæggelse. De gaar især ud paa at nedbryde de falske Forventninger om, at Folket skulde kunne rejse sig paany uden Herren. Profeten forudsiger Jerusalems og Juda Riges Undergang for deres Troløsheds Skyld.
Fra Kap; 25 og til Enden følger Profetier fra Tiden efter Jerusalems Ødelæggelse, først Kap. 25-32, der indeholder en Række Forudsigelser om Domme fra Gud over syv Hedningefolk; dernæst Kap. 38-39, der atter indeholder Profetier over Israels Folk, men især af trøsteligt Indhold, da Folket fristedes til at opgive alt Haab efter Jerusalems Fald. Profeten peger hen paa den herlige Oprejsning, der vilde komme ved Messias, da Herren for sin egen Trofastheds Skyld, uagtet de ingenlunde havde fortjent det, vilde give sit Folk Syndsforladelse og et nyt Hjerte, vilde give sin Aand i deres Indre. Havde Profeten før især brugt den forestaaende Dom som Grundlag for Omvendelsens Prædiken, saa giver Herren ham i dette Afsnit særligt at foreholde Folket Guds Godheds, Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, for derved at lede dem til Omvendelse.
Det sidste Afsnit (Kap. 40-48) skildrer Livet i det ny Guds Rige under Billedet af et nyt Tempel, der skulde rejses i Jerusalem, og en ny Fordeling af Kanaans Land til Israels Stamme. Denne Forjættelse maa vel først og fremmest forstaas aandeligt om det Aandens Tempel, den Herre Jesus Kristus har opbygget i sin Menighed, og den dejlige Arv, som ved hans Død er tilfaldet hans Folk, men peger ved Siden deraf sikkert ogsaa hen paa Jerusalems Genoprejsning i Tusindaarsriget.
|