Guldgruben
En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen
Femte bind:
Profeten Mika's bogs Indledning
Navnet Mika, en Forkortelse af Mikaja, betyder: "hvem er som Herren". Profeten af dette Navn profeterede i Judas Rige under Kongerne Jotham, Akas og Ezekias (i Tiden mellem Aar 758 og 696) og var altsaa samtidig med Esajas og med Hoseas. Han var fra Byen Morescheth, som uden Tvivl er den samme By som det i Kap. 1, 14 nævnte Morescheth-Gath, hvilket egentlig betyder "Gaths Arv". Denne By var sandsynligvis bygget paa Land, som var frataget Filisterbyen Gath, og havde vel deraf sit Navn.
Mika har vel ved Slutningen af sin offentlige Virksomhed selv samlet sine Spaadomme, saaledes at han forenede de vigtigste af de Ord, han havde udtalt mundtlig, til et Hele, ligesom Hoseas og Amos. Hans Bog falder i tre Afsnit, nemlig Kap.1-2, 3-5 og 6-7. Det er en Profeti om Samarias og Jerusalems Ødelæggelse for deres Synders Skyld. Han irettesætter Folket, især de mægtige, Dommerne, Præsterne og Profeterne, for deres Troløshed, som vilde bringe Landet i Ødelæggelse, men han forkynder tillige med stor Kraft og Klarhed, at efter denne Straf skulde den herligste Oprejsning følge ved den kommende Messias.
Det er det ejendommelige ved Profeten Mika, at han peger paa den kommende Frelser ganske anderledes klart, end de tidligere, ældre Profeter gjorde. Ja, hos Mika finder vi endog den mærkelige Spaadom, at Kristus skulde fødes af en Kvinde i Bethlehem (se Kap. 5, 1 fl.). Profeten Esajas, der var noget yngre, fulgte da efter med sin rige, omfattende, herlige Profeti om Messias.
Af Jeremias 26, 18, hvor der berettes, at nogle af de Ældste i Jerusalem mindede om, hvorledes Mika spaaede i Ezekias’ Dage om Jerusalems Ødelæggelse, synes det at fremgaa, at Mika har profeteret i selve Jernsalem. Dog synes det hele hans Bog igennem at fremgaa, at Tistammerriget endnu har bestaaet, om end det laa for Fald. Da Tistammeriget gik under i Aaret 722, synes de her nævnte Profetier altsaa at falde indenfor et Tidsrum af ca. 36 Aar (fra Aar 758 af). Da Ezekias kom paa Tronen i Aaret 727 f.Kr, maa det altsaa have været i denne Konges første Tid, at Mika har afsluttet det profetiske Vidnesbyrd, der her foreligger skriftligt.
Tiden, i hvilken Mika levede og virkede, havde i ydre Henseende to særlige Kendemærker; paa den ene Side voksede Assyriens Magt med vældige Skridt, paa den anden Side sank Judas Folk altid dybere i Henseende til sit Gudsforhold. Særlig under Kong Akas fik afgudsdyrkelsen en Magt, som den aldrig havde haft før, ja, det kom jo endog dertil, at Akas lod Herrens Tempel lukke. Et saa aabent Brud med den levende Gud vovede ingen anden Konge i Juda, hverken før eller siden. Tilstanden i Folket var forfærdelig, og Akas’ Søn og Efterfølger, Ezekias, kunde, uagtet han med sin levende Tro af hele sit Hjerte arbejdede derfor, dog ikke faa Strømmen vendt.
I Tistammeriget regerede i denne Tid først Pekah, en dristig Soldat, som nok forstod at føre Sværdet, men det var ogsaa det hele. Han vilde hjælpe sit Rige ved at føre Krig med Juda, men derved sank hans Rige kun dybere. Saa kommer Hosea paa Tronen ved at myrde Pekah. Han vilde søge Ly hos Ægypten, hvad der kun fremskyndede hans Riges Undergang.
Under alt dette trængte Asfyrerkongen mere og mere frem. Allerede var en Del af Israels Folk bleven bortført til Assyrien, og da Akas i Juda i skrækkelig Forblindelse henvendte sig til Assyrien om Hjælp, endte dette med, at ogsaa han og hans Rige blev skatskyldig til Assyrien.
Dog stod Judas Rige alligevel endnu ganske anderledes end Tistammerriget. Samaria havde forladt Davids Huses Kongedømme. og hvad endnu værre var, forladt Herrens Helligdom. - Men i Juda regerede da endnu Davids Hus, og Herrens Tempel stod endnu. Alligevel var det jo svære Tider helt igennem, i hvilke Mika levede. De tre store Grundtanker vi stadig møder hos Profeterne overfor Fordærvelsen i Folket, møder vi da ogsaa hos Mika, nemlig for det første Nødvendigheden af den kommende Dom; Folket kunde ikke undgaa en vældig Straffedom, saaledes som det stillede sig. Men dernæst har vi ogsaa for det andet Visheden om den kommende Frelse i Messias klart betegnet, og endelig for det tredie straaler i det fjerne Herlighedsriget med Folkets Genoprejsning og Hedningernes Omvendelse.
|