En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Femte bind:

Profeten Nahum's bogs Indledning

Profeten Nahum, hvis Navn betyder "den trøstefulde", profeterede i Judas Rige efter Israels Riges Undergang. Rimeligvis har det været under Kong Ezekias og næppe længe efter, at den assyriske Konge Sankerib havde gjort det Tog imod Jerusalem, hvorved Herrens Magt saa vældigt aabenbaredes til Frelse for Staden men til Dom over Fjenderne, idet Herrens Engel slog den store Assyrerhær med Død udenfor Jerusalems Porte.

Nahums Profeti falder saaledes omkring ved Aaret 700 f.Kr. Han kaldes for "Elkositen", men hvor hans Hjemstavn har ligget, har man ikke været rigtig klar over. Nogle har ment, at det var en By i Assyrien, og at Nahum havde været en af de Jøder, der under Salmanassar blev bortført fra Israel til Assyrien. Men rigtigere er det sikkerligt, hvad den gamle Kirkefader Hieronymus (fra det fjerde Aarhundrede efter Kristus) fastholder, at Elkos har været en By i Galilæa i Assers Stamme. I sin Forklaring over Profeten Nahums Bog fortæller han, hvorledes han selv har besøgt denne By.

Nahum og Jonas har begge en og samme Genstand for deres Profeti, nemlig Ninive. Forkynde Dom for Ninive skulde de begge med et hundrede Aars Mellemrum. Men Nahums Profeti forudsiger Stadens Undergang med fuldstændig Bestemthed, uden at der antydes nogen Mulighed for Stadens Omvendelse, for nogen Skaansel, som hos Jonas. Ninive var igen sunket hen i sit Syndeliv og pønsede paa at tilintetgøre Guds Rige i det hellige Land. Nahum skulde nu til Trøst for Guds Folk forsikre dem om, at den assyriske Fjende ikke for anden Gang vilde faa Lov at angribe Jerusalem; men at han selv vilde blive fældet ved Guds Dom, at hans egen prægtige Stad vilde gaa under.

Hvad Nahum her har forudsagt i denne Bog, gik i Opfyldelse i Aaret 606, da Babylonierne i Forening med Medere og Persere efter en treaarig Belejring ødelagde Ninive. Men Betydningen af Nahums Profeti er ingenlunde udtømt ved Ninives Undergang. Som altid hos Profeterne staar de store Verdensriger som Forbilleder for Verdensmagten i det hele, den antikristelige Verdensmagt. Nahum skuer i Aanden Verdensmagtens fuldstændige Fald og derved Guds Folks Befrielse fra alle Verdensmagters Plagerier og trykkende Baand.

Hvor er det en salig Trøst for Guds Folk, at Herrens Ord ligesom ikke bliver træt af at forkynde Sejr for Guds Rige og Nederlag for alle Guds Fjender. Guds Børn mærker den fjendtlige Magt først og fremmest indeni vore egne Hjerter, dernæst i det større overfor hele Guds Menighed. Men ikke for bestandig skal Kødets og Mørkets Væsen pine Guds Folk. Nej, hvad Profeten Nahum her kundgør, Dommen over Guds Riges Fjender og Frelse for Herrens troende, er en Trøst ikke blot for hans Samtid men for Guds Folk til alle Tider, saa Nahum svarer i Sandhed til, hvad hans Navn betyder, den "trøstefulde", "trøsterige".

Hans Bog falder i tre Dele svarende til de tre Kapitler. I det første Kapitel forkyndes Guds Raadslutning angaaende Hævnens Dag over Ninive. I det andet Kapitel forkyndes det med Fryd, at Fjenden er falden, at "Ondskabens Mand" ikke ydermere skulde drage hen over Juda. Profeten ser det hele forud i Aanden, som var det sket. I det tredie Kapitel skildres Ninives store Skyld og Brøde til Begrundelse af Dommens Nødvendighed. "Hvem gik ikke din Ondskab bestandig ud over?" Med disse Ord til Ninive slutter Profeten Nahums Bog. Herrens Nidkærhed baade til at dømme Modstanderne og til at frelse "dem som forlader sig paa ham", afmales for os ved Profeten Nahum med stærke Træk i Aandens Kraft.

Nahum er (mellem de smaa Profeter) den sidste Profet i den assyriske Periode, medens Assyrien var den truende Verdensmagt. Derefter kommer de to Profeter fra den kaldæiske Tid, medens Babel havde Magten, nemlig Habakuk og Zefanias, og dernæst de tre Profeter efter Tilbagekomsten fra Babel, Haggai, Sakarias og Malakias.