Guldgruben

En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Femte bind:

Profeten Zefanias's bogs Indledning

Zefanias hvis Navn betyder "Herren beskytter" (Zefania) profeterede under Kong Josias men nok lidt senere end Habakuk· Han var af kongelig Slægt, idet Kong Ezekias, den troende Konge, var hans Tipoldesader, og hans Profeti indeholder megen Trøst for Herrens Folk, men ogsaa megen Tugt og Dom for Guds Riges Modstandere. Som saadanne Modstandere nævner han den afgudiske Del af Judas Folk saavel som de omboende Hedninger, til hvem Jøderne hidtil havde set hen, som bragte Afguderiet dem Lykke.

Zefanias spaar blandt andet om Ninives Ødelæggelse (Kap.2,13), men han forkynder ogsaa om, at der skulde komme Tider, da "Folkene" skulde faa "rene Læber" til at "paakalde Herrens Navn og tjene ham eendrægteligen" (Kap.3,9). Og da skulde omsider ogsaa det adspredte Israel samles tilbage og synge med Fryd og det med Herren, Israels Konge, i sin Midte.

Zefanias’s Bog falder i tre Dele. Den første Del (Kap.1) bebuder Dom over hele Jorden, den anden Del (Kap.2,1-3,8) prædiker Omvendelse for de vantro Jøder, den tredie Del (Kap.3,9-20) forkynder Frelsens Dag for Hedninger og Jøder.

Zesanias maa en Tid have virket sammen med Jeremias. Den Tid, han levede paa, Kong Josias’ Regeringstid, var en ejendommelig Tid. Kongen, en troende Mand, arbejdede af hele sit Hjerte paa at faa Folk vakt for Herrens Ord. Men Vantroen var allerede saa indgroet i Folket, at denne Reformation fra oven af ikke bragte mange synlige Frugter. Dog var den ikke forgæves, det er intet Arbejde, som sker i Herrens Navn. En lille Flok af troende blev der dog samlet, og blandt disse har ogsaa Zefanias ligesom Profetinden Hulda (2.Krøn.34,22) virket til Velsignelse.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media