Guldgruben

En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Femte bind:

Apokryfiske bøgers Indledning

Medens de Bøger, vi hidtil har omtalt, i theologisk Sprogbrug kaldes kanoniske, det vil sige Skrifter til Rettesnor ("Rettesnor" hedder paa Græsk "Kanon"), fordi de er Rettesnor for Menighedens Liv og Lære, kommer vi nu til en Del Bøger, som kaldes "apokryfiske", det vil sige "skjulte". Dette Navn har de rimeligvis faaet deraf, at man ikke ansaa dem for at burde oplæses ved den offentlige Gudstjeneste i Synagogen, men kun at burde læses af hver især for sig privat. Maaske Navnet "apokryf", "skjult", ogsaa til Dels hidrører fra, at disse Bøgers Forfattere næsten alle er ukendte.

Af flere Grunde kan disse Bøger ikke ligestilles med de bibelske Bøger:

1) Den gamle jødiske Menighed tog dem ikke med i den Samling af hellige Skrifter, den har, hvilken Samling sikkert fandt Sted paa Esras og Nehemias’ Tider, da den egentlige Profeti sluttede.

2) Ingen af disse Bøger nævnes i det nye Testamente, ej heller anføres der noget Sted ud af dem i Kristi og Apostlernes Vidnesbyrd. De regnedes ikke med til det gamle Testamentes Skrifter i Kristi og Apostlernes Dage.

3) De fleste af disse Bøger er oprindelig skrevne paa Græsk, og de, der oprindelig er skrevne paa Hebraisk, kendes af os kun i græsk Oversættelse. De er blevne føjede som et Tillæg til den græske Oversættelse af det gamle Testamente, som blev foretaget af de saakaldte "halvfjerdssindstyve" (Septuaginta), en Oversættelse, som blev udført i Ægypten omkring Midten af 3. Aarhundrede før Kristus. Idet de apokryfiske Skrifter, der ogsaa var paa Græsk, føjedes til denne græske Oversættelse, gik de med over i de Kristnes Afskrifter af Bibelen og Bibeludgaver. Den jødiske Menighed har aldrig anset disse Bøger for kanoniske, for hellige i samme Forstand som dem, vi hidtil har betragtet. Den jødiske Historieskriver Josefus erklærer udtrykkeligt, at de Skrifter, som ikke findes i den palæstinensiske eller den hebraiske Samling, er mindre troværdige og ikke inspirerede (indaandede af Gud, 2. Tim. 3, 16). Den ældste kristne Menighed saa paa disse Skrifter paa samme Maade. Først i Papismen, hvor saa mange Menneskepaafund blev stillede lige med den hellige Skrift, begyndte man at stille de apokryfiske Bøger i lige Linie med denne, og man gør saaledes endnu i den latinske Bibeloversættelse, den saakaldte Vulgata.

Luther medtog disse Skrifter i sin Bibeloversættelse, men gjorde bestemt Skel imellem Apokryferne og de kanoniske Skrifter, idet han udtrykkeligt bemærkede, hvad der ogsaa staar i vor danske Bibelovsersættelse, at disse Bøger ikke kan agtes lige med de kanoniske Bøger, men dog kan være "nyttige og gode at læse" i Lighed med Opbyggelsesskrifter og gudelige Fortællinger i vore Dage. Dog udelod Luther adskillige Apokryfer, som endnu findes tilføjede til græske og latinske Bibeloversaettelser.

Vore apokryfiske Bøger indeholder hist og her noget, som ikke stemmer overens med de Bøger, der uomtvisteligt er baarne af Guds Aand. Men ved Siden deraf findes der dog i adskillige af Apokryferne saare meget velsignet og skønt der ganske stemmer med den hellige Skrifts Aand og Lære Særligt maa vi der pege paa Jesu Sirachs Visdom. Men her i denne Oversigt vil vi ikke gaa ind paa Enkelthederne. De "hellige Guldkorn", som kan samles i Apokryferne, vil vi maaske senere faa Lejlighed til engang at bære frem i et lille særligt Skrift.

Apokryferne har endnu en Betydning, som ikke er saa lille, idet de nemlig oplyser os dets om Jødernes Historie i de sidste Aarhundreder før Kriftus, dels om den Aand, der herskede blandt de troende Jøder i Tiden fra Profetiens Ophør og til vor Frelsers Komme.

Efter Indholdet kan de apokryfiske Bøger deles i fire Klasser:

I. Tobias’ Bog og Judiths Bog, der nærmest kan betegnes som gudelige Sagn.

II. Visdomsbøgerne, nemlig Visdommens Bog og Jesu Sirachs Visdom.

III. De historiske Skrifter fra Tiden under Syrernes Herredømme: 1. og 2. Makkabæernes’ Bog.

IV. Uægte sagnagtige Tillæg til forskellige kanoniske Bøger i det gamle Testamente, saaledes Manasses Bøn, der er Tillsæg til 2.Krøn.38,12——13; Tillæg til Profeten Jeremias’ Spaadomme, nemlig Baruchs Bog, der tillige indeholder Jeremias’ Brev, endvidere Tillæg til Profeten DanieL nemlig Asarias Bøn og de tre Mænds Sang i Ildovnen, Susannes Historie, Historien om Bel i Babylon og om Dragen i Babylon, endelig Tillæg til Esthers Bog.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media