En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Sjette bind:

Matthæus Evangeliet

Indledning

Dette første Evangelium er forfattet af den tidligere Tolder i Kapernaum, der selv i Kapitel 9,9 fortæller om sin Kaldelse til Apostelembedet. Han hed ogsaa Levi, som vi hører af Markus 2,14, og var en Søn af Alfæus. Navnet Matthæus betyder "Herrens Gave", og det kan være rimeligt, at dette Navn er blevet givet ham af Jesus, da han blev hans Discipel. Han blev visselig ogsaa en god Herrens Gave, i Særdeleshed gennem dette herlige Evangelium, som Herren har givet sin Menighed gennem ham. Om hans senere Liv med Undtagelse af det, som han oplevede i Forening med de øvrige Apostle, ved vi kun meget lidt. Kirkehistorikeren Eusebius (i 4. Aarhundrede) skriver, at Matthæus først prædikede i Palæstina, men senere forlod sit Fædreland og drog ud "til andre Folk". Sandsynligvis har det været for at prædike for Jøderne "i Adspredelsen", de mange Jøder, der boede udenfor deres Fædreland blandt Hedningefolkene. Det Sagn, der mest havde fæstnet sig i Kirkens første Tider, var, at han skulde have prædiket i Æthiopiens Egne, nede under Afrikas glødende Sol, hvorfra jo hin Skatmester var, om hvem der fortælles i Apostl. Gern Kap.8, hvem Diakonen Filip fik Naade til at føre til Herrens Daab. Matthæus skal dernede have lidt Martyrdøden og saaledes have fulgt sin Frelser til det sidste.

Det er aldeles utvivlsomt, at Matthæus har skrevet sit Evangelium særligt for de Kristne af Israel. Det ses af, at han bestandig viser, hvorledes Spaadommene i det gamle Testamente er blevne opfyldte i Jesus. Han forklarer heller ikke de jødiske Skikke, som han af og til omtaler, hvilket de andre Evangelister plejer at gøre, men han forudsætter, at hans Læsere kender dem. Hele Evangeliet er lagt an paa at fremstille, hvorledes Jesu Iordeliv er en Virkeliggørelse af, hvad der i den gamle Pagts Skrifter var forjættet om Messias, og hvorledes han derved har opfyldt Loven og Profeterne.

Fremdeles viser Matthæus hele Evangeliet igennem Modsætningen mellem vor Frelser og hele den farisæiske Aandsretning, der i Virkeligheden trods al udvortes Iver for Pagten og Loven var et indre Frafald fra den Aand, i hvilken Loven blev given.

Begivenhederne i vor Frelsers Liv, som de fortælles af Matthæus, er i det hele ordnede efter Tidsfølge, paa samme Maade som i det andet apostoliske Evangelium. Johannes Evangelium. Lukas og Markus derimod tager mindre Hensyn til Tidsfølgen. At Matthæus og Johannes mere meddeler Begivenhederne i den rette Tidsorden, ligger selvfølgelig i, at de var Øjenvidner.

Efter den enstemmige Overlevering hos Kirkefædrene har Matthæus fra først af skrevet sit Evangelium paa Hebraisk, og efter Kirkehistorikeren Eusebius’ Vidnesbyrd har han skrevet det for de Jødekristne i Palæstina, hvem han heri vilde give en Erstatning for sin mundtlige Forkyndelse, da han drog bort for at prædike for andre Folk. Mærkeligt er det imidlertid at man allerede fra Begyndelsen af det 2. Aarhundrede trindt om i Kristenheden kun kendte det samme græske Matthæus Evangelium, som vi endnu har. Ganske vist fandtes der hos den jødiske Sekt Ebioniterne i senere Tid et hebraisk Evangelium. som udgaves for at være af Matthæus, men det var meget forvansket baade ved Udeladelser og Tilføjelser. Og dette saakaldte Matthæus’ Evangelium er sikkert blevet oversat paa Hebraisk efter vort græske Evangelium, er altsaa ikke oprindeligt skrevet paa Hebraisk.

Det er Aposteldisciplen Papias, der som det ældste Vidne i denne Sag meddeler: "Matthæus sammenskrev Ordene paa det hebraiske Tungemaal, hvilket saa enhver maatte oversætte saa godt, han kunde." Hvis dette forholder sig saa, maa imidlertid den hebraiske Tekst meget hurtigt være bleven afløst af den græske, thi denne benytter alle Kirkefædrene. Formodentlig har Matthæus først paa Hebraisk skrevet en kortere Samling af Jesu Udsagn, men siden skrevet Evangeliet i den udførligere Skikkelse, hvori vi har det, paa Græsk. Vort græske Matthæus Evangelium gør jo aldeles ikke Indtryk af at være nogen Oversættelse, men synes helt igennem at være et originalt Skrift.

Efter Kirkefædrenes Beretning er Matthæus-Evangeliet det ældste af Evangelierne. Irenæus, Biskop i Lyon (død 202), fortæller, at det blev skrevet, medens Peter og Paulus prædikede i Rom, hvilket vil sige omkring ved Aar 63.