Guldgruben

En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Syvende bind:

Apostlenes gerninger

Læs: Kapitel 25.1-27.
280. Paulus for Festus; han indskyder sin sag for kejseren. Agrippas besøg i Kæsarea.

De to aar har været en lang ventetid for det brændende apostelhjerte. Naar han om natten hørte havets brusen, om dagen saa skibenes sejl, saa fløj hans tanker vist ofte med; men det var, som havde Gud glemt ham. Men denne tid var ogsaa en naadetid. Bagved tilsyneladende standsninger og hindringer i et Guds barns liv ligger altid en højere hensigt gemt. Efter det rastløse arbejde i de mange aar trængte Paulus til en stille tid. Herren bruger aldrig sine redskaber uden først og fremmest at have dette redskabs eget tarv for øje.

Dog har Paulus ingenlunde været uvirksom udadtil. Han havde jo lov til at staa i forbindelse med sine venner. Mangt et brev er sikkert udgaaet fra Kæsarea maaske ogsaa nogle af dem, vi kender. Og mon ikke Lukas, der sikkert var hos Paulus i denne tid, særlig i disse to aar har haft lejlighed til at gøre forarbejder til sin herlige evangelieberetning? Lukas havde som en god gave fra Gud en stærk historisk sans. Den udforlighed, hvormed særlig begivenhederne ved Paulus' fængsling i Jerusalem og de forskellige forhør i Kæsarea er skildret, peger hen paa, at Lukas her har udnyttet tiden til at nedskrive. Ogsaa paa den maade blev denne stille, noget trænge tid i Kæsarea til velsignelse.

Tilstanden i Judæa blev bestandig mere truende; endog i selve Kæsarea var der oprør, og Felix kom daarligt fra at dæmpe det. Jøderne hævnede sig paa ham ved at faa kejserinden i Rom paa deres side, og det endte da med, som før nævnt, at Felix maatte fortrække.

Den nye landshøvding Festus, var for saa vidt langt mere hæderlig end Felix. Strax efter sin tiltrædelse af embedet drog han op til Jerusalem (V.1). Jøderne med ypperstepræsten i spidsen (efter mordet paa Ananias var en Ismael bleven ypperstepræst) var øjeblikkelig paa færde for at overtale Festus til at udlevere Paulus til raadets dom og lade ham føre til Jerusalem. Paa vejen vilde de have ihjelslaaet Paulus (V.2-3). Det vilde Festus imidlertid ikke saaledes uden videre gaa ind paa (V.4-5). Af V.16 hører vi, hvad han svarede dem, nemlig at det ikke var "Romersk skik" af gunst at prisgive noget menneske, førend ogsaa den anklagede part var bleven hørt. Fra V.6-12 hører vi nu om rettergangen, der blev holdt over Paulus i Kæsarea, hvor de jødiske anklagere, der "havde myndighed" dertil, var komne til stede og fremførte deres "mange og svare klagemaal" (V.7). Af Paulus' forsvar (V.8) ser vi, at de nu ogsaa beskyldte ham for at have forbrudt sig imod selve kejseren.

Af Festus' beretning for kong Agrippa om dette forhør (V.17-19) faar vi et indblik i, hvorledes evangeliet om den levende Frelser tog sig ud for en hedning, der aldrig havde hørt derom før. Festus fik ganske rigtig ud deraf, at det drejede sig om en Jesus, som Paulus erklærede for levende, medens jøderne erklærede ham for død.

Festus, som havde nok at gøre med at faa orden i de urolige forhold i Jødeland, var tilbøjelig til at føje Jøderne i denne sag, som han ikke tillagde synderlig betydning, saa meget mere, som kejseren udtrykkelig havde givet Jøderne domsret i religiøse sager. Dog var han retsindig nok til først at forelægge sagen for Paulus og spørge denne, om han vilde lade sin sag paadømme i Jerusalem under forudsætning af, at Festus selv overværede rettergangen (V.9).

Men Paulus vidste bedre end Festus, hvad der laa bag ved Jødernes forlangende, og Gud indgav ham da den tankeat indskyde sig for Romerkejserens domstol, hvortil hans romerske borgerret gav ham adgang. Der er en hellig fasthed og bestemthed i Paulus' ord (V.10-11). Han talte som en mand, der vidste sig fri for den skammelige beskyldning, der blev lagt over ham fra Jødernes side. Det var en kraftig protest imod Festus' forsøg paa at føje Jøderne. Og Festus var atter retsindig nok til at følge retten, og efter enkort raadslagning med sit retslige raad gik han ind paa Paulus' forlangende. Det var nemlig ikke altid, at en appel til kejseren blev taget gyldig; forbrydelsen kunde være saa aabenbar eller dommeren saa samvittighedsløs, at det blev nægtet. En Felix havde maaske nægtet det; men Herren vilde have Paulus til Rom, derfor stod Paulus nu foran den mere retsindige Festus.

Dermed var sagen afgjort. Men før afrejsen til Rom kunde finde sted, fik Festus besøg af kong Agrippa II og Berenike, Agrippas søster og - grueligt at sige - vistnok ogsaa hans ægtefælle. Herodes Agrippa II, der jo som før nævnt var svoger til den afgaaede Felix, var opdraget ved kejser Klaudius' hof og havde af denne kejser faaet et lille rige ved Hermon i det nordlige. Siden udvidedes hans rige endnu mere under kejser Nero, og han døde først i kejser Trajans tredie regeringsaar. Hans søster, Berenike, havde først været gift med en konge i Kiliken, levede saa et forbryderisk liv m ed denne her nævnte broder, indtil hun tilsidst blev elskerinde for kejser Vespasian og Titus. Hun var en blændende skønhed men en stakkels dybt sunken syndetræl.

Kong Agrippa og Berenike kom for at hilse paa den nye landshøvding og blev behandlet med udsøgt artighed af Festus, saa meget mere som Agrippa havde stor indflydelse ved Neros hof. Festus kom da til at omtale sagen med Paulus, og Agrippa fik lyst til at høre ham, hvilket Festus straks tillod (V.13-22).

Kapitlet slutter med (V.23-27) at fortælle om dette møde mellem konge og apostel, der formodentlig holdtes i paladsets audienssal og i nærværelse af alle saakaldte honoratiores i Kæsarea, de høje officerer, magistratspersonerne o.s.v. For denne glimrende forsamling blev Paulus nu ført frem i lænker. Festus aabnede mødet med en venskabelig tale til kong Agrippa, idet han ligesom forestillede Paulus for ham og udtalte sit ønske om, at kongen som sagkyndig jødisk fyrste vilde holde forhør med ham, for at Festus kunde afgive en rigtig indberetning angaaende ham til Rom. Dermed var mødets ledelse overdraget til Agrippa, og det næste kapitel skildrer nu Paulus' tale og dennes virkning.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media