En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Ottende bind:

Paulus' første brev til Timotheus

Indledning

Timotheus var en af Apostlens mest betroede Medarbejdere I Filippenserbrevet 2, 22 giver Apostlen ham det Vidnesbyrd: Hans prøvede Troskab kender I, at ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet". Rimeligvis var det allerede paa Paulus' første Missionsrejse, at det første Møde fandt Sted mellem ham og Timotheus. Vistnok nævnes denne ikke før ved den anden Missionsrejse (se Ap. G. 16,1), men der benævnes Timotheus allerede som en "Discipel, der havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium". Men da Paulus nu selv betegner Timotheus som sit "ægte Barn i Troen" (1 Tim.1,2) altsaa som en, der var bleven troende ved Apostlens eget Vidnesbyrd, maa det jo have fundet Sted paa den første Missionsrejse. Timotheus var meget ung, da han blev troende, eftersom Apostlen endnu i dette Brev til ham, der dog ligger mindst atten Aar frem i Tiden, taler om hans Ungdom.

Timotheus var fra Landskabet Lykaonien, saavidt vi kan skønne fra Byen Lystra Hans Fader var en Græker, hans Moder en Jødinde ved Navn Eunike, hans Bedstemoder hed Lois (se Ap.G.16 og 2 Tim.1). Baade hans Moder og Bedstemoder havde gjort sig Umage for, at den lille Timotheus fra Barndom af kunde kende den hellige Skrift (2 Tim.3,15). Omsskaaren var han dog ikke bleven som Barn, rimeligvis har hans hedenske Fader ikke tilstedt dette. Da Moderen og Bedstemoderen tog imod Kristi Evangelium, fulgte Timotheus dem. Atter ser vi her Velsignelsen af at have en troende Moder og Bedstemoder. Mange af Kirkens betydeligste Mænd er Børn af troende Mødre.

Paulus opdagede snart, hvilke rige Gaver Timotheus ejede, og knyttede ham paa sin anden Missionsrsejse til sig som fast og stadig Medarbejder. Timotheus delte fra nu af al den Møje og Kamp alle de Lidelser og Farer, som Evangeliets Forkyndelse bragte med sig. Villig paatog han sig hvert Hverv, som Apostlen betroede ham. Vi ser af Brevene, hvorledes han blev sendt snart herhen og snart derhen for at hilse og styrke Menighederne. Paulus elskede ham med en Faders Kærlighsed.

For at gøre Timotheus mere skikket til at være hans Medhjælper lod Paulus ham omskære "for Jødernes Skyld", som der udtrykkelig staar (Ap.G.16,3), ikke fordi han ansaa Omskærselsen for at have nogen som helst Betydning mere for Kristne (se Gal. 6, 15). Men som uomskaaren vilde Timotheus have været udelukket fra de jødiske Kredse, hvilke Apostlen dog ogsaa saa gerne vilde bringe Evangeliet. Timotheus ledsagede (tilligemed Silas) først Paulus paa dennes anden Missionsrejse, drog med ham over til Europa, var med i Filippi og Thessalonika samt Berøa, hvor han og Silas blev tilbage, medens Paulus drog videre til Athen. Da de omsider igen stødte til Paulus i Athen, blev Timotheus atter sendt op til Thessalonika, for hvis Menighed Apostlen var i Frygt (se 1 Thsess.). I Korinth kom Timotheus (og Silas) atter til Paulus, og begge var de Medafsendere af de tvende Thessalonikerbreve. I Korinth arbejdede Timotheus nu en længere Tid sammen med Paulus (se 2 Kor. 1, 19).

Saa kommer der en Tid paa flere Aar, hvor vi intet hører om Timotheus. Først paa Apostlens tredie Missionsrejse hører vi igen om ham, hvorledes Paulus i Slutningen af sit Ophold i Efesus sendte ham til Makedonien (se Ap. G. 19, 22). Timotheus sendtes lige ned til Korinth (se 1 Kor. 4, 17), hvor Menighedsforholdene var blevne vanskelige. I Makedonien mødtes han saa igen med Paulus. Det andet Korinthierbrev, som blev skrivet i Makedonien, har Timotheus som Medafsender (2 Kor.1, 1). Saa fulgte han med Paulus til Korinth. I Romerbrevet, der skreves fra Korinth, er der Hilsen ogsaa fra Timotheus. Ved Apostlens Afrejse fra Korinth drog Timotheus tillige med flere andre Disciple forud for Paulus og ventede paa ham i Troas (se Ap. G. 20, 4-5). Derefter er der igen Tavshed om Timotheus' Navn i et Tidsrum af flere Aar. Først under det romerske Fangenskab (Aar 61-63) finder vi ham paany hos Apostlen, og han nævnes som Medafsender i tre af de Breve, Paulus i denne Tid skrev fra Rom, nemlig i Filippenser- og Kolossenserbrevet samt i Brevet til Filemon. Kort før Apostlens Frigivelse synes Timotheus at være bleven sendt til Filippi, det var da Paulus Agt at sende ham derhen (Filip. 2, 19). Da Paulus saa efter sit første Fangenskab drog til Østerland, mødtes de igen, formodentlig i Efesus, og da Apostlen drog fra Efesus til Makedonien, lod han Timotheus blive tilbage i Efesus som sin Stesdfortræder. Da var det saa, han fra Makedonien sendte ham dette første Brev, der indeholder rige Anvisninger med Hensyn til mange Menighedsforhold og opflammer Timotheus til en klar Kampstilling overfor de gnostiske Kættserier.

Efter sit Indhold falder Brevet i to Hoveddele. Kap. 1 indeholder Overskrift og Hilsen samt et indledende Ord, særlig med Vranglærerne for Øje. Derefter (Kap. 2, 1-3, 13) giver Apostlen ham en Række Forskrifter angaaende de gudstjenstlige Forsamlinger og angaaende de Krav, der maatte stilles til dem, hvem et Embede i Menigheden skulde betroes. Den anden Hoveddel af Brevet (Kap. 3, 4-6, 21) drejer sig mere om Timotheus's personlige Stilling og Gerning, atter særligt med Henblik til Kampen mod Vranglærerne.