En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Ottende bind:

Paulus' brev til Titus

Indledning

Om Titus, hvem Paulus i 2Kor.8,23 kalder sin "Fælle og Medarbejder", beretter det nye Testamente os kun saare lidet. I Ap. Gern. omtales han ikke, kun lejlighedsvis i Paulus' Breve. Af Gal.2,3 ser vi, at han var en Græker og uomskaaren. Af dette Brevs Kap.1,4, hvor Paulus kalder ham sit "ægte Barn", ser vi, at han maa være bleven omvendt til Kristi Tro ved Apostlens Forkyndelse. Første Gang vi træffe ham i Apostlens Selskab, var den Gang, Paulus med Barnabas og nogle flere i Aaret 51 drog op til det store Apostels møde i Jerusalem for at hævde Hedningernes Frihed for Omskærelsen og Moselovens mange ydre Anordninger. At Paulus ved den Lejlighed tog den uomskaarne Titus med sig til Jerusalem, var paa Forhaand et vægtigt Indlæg i denne Sag. Han vilde vise dem en levende Kristen af Hedningerod uden Omskærelse.

Næste Gang vi møder Titus, er under Paulus' treaarige Ophold Efesus i Aarene 55——57. Paulus havde da sendt Titus til Korinth for at se, hvad Indtryk hans første Brev til Korinthiermenigheden havde gjort (se 2 Kor. 2, 12 og 7, 6). Af 2 Korinthierbrev hører vi ogsaa, at Titus endnu en Gang fra Makedonien af, hvor han og Paulus havde mødt hinanden (2 Kor.7,6), sendtes til Korinth, og denne Gang sendtes han navnlig for at fremme Indsamlingen til de fattige i Jerusalem, saa den kunde være rede, naar Apostlen selv kom til Korinth.

Endelig ser vi af dette Brev til ham, at Paulus paa sin fjerde Rejse (efter det første romerske Fangenskab) havde haft Titus med paa sin Rejse til Kreta og efterlod ham der, for at han kunde ordne og styre Menighedsforholdene paa denne Ø. Kreta er en Ø i Middelhavet, noget større end Sjælland. I Oldtiden var den folkerig og frugtbar. Naar Menigheden der er bleven grundet, ved vi ikke, muligvis Paulus selv har forkyndt Evangeliet der under sit Ophold dersteds paa Rejsen til Rom (se Ap. G. 27, 7-9). Skibet, med hvilket Paulus var, laa jo i Havn der i nogen Tid. Rimeligvis er Kristentroen ogsaa andre Steder fra bleven indplantet paa Kreta. Vi ser jo af dette Brev, at de jødisksgnostiske Vranglærere allerede havde gjort deres fordærvelige Indflydelse gældende, saa Kristendommen havde sikkert været paa Kreta i adskillige Aar, da Paulus nu paa sin fjerde Rejse kom derhen. Men der havde ingen været til at ordne Menighedsforholdene. Derfor havde Paulus under sit Ophold der haft tralvt med at indsætte "Ældste" omkring i Menighederne, men han havde ikke haft Tid til at fuldende dette, da han maatte skynde sig længere Øst paa til Asiens Menigheder. Saa havde han efterladt Titus der og vejleder ham nu med Hensyn til denne hans Tilsynsgerning, der ikke var let, da Kretas Beboere havde et daarligt Skudsmaal, saa den aandelige Jordbund var vanskelig. Brevet til Titus ligner ikke lidet første Brev til Timotheus og synes affattet maaske lidt før hint Brev.

Efter Overskrift og Hilsen (Kap.1,1-4) indskærper Paulus Titus at ordne de kirkelige Embeder i de kretensiske Menigheder (Kap.1,5-9). Dernæst kommer som Brevets Hoveddel en Opmuntring til alvorlig Kamp mod Vranglæren, hvormed er forbunden en Vejledning i at forkynde den sunde Lære for de forskellige Menighedsmedlemmer under Henvisning til den rige Naade, der var bleven dem til Del (Kap.1,10-3,11). Brevet slutter med nogle personlige Hilsener (Kap.3,12-15).