Guldgruben
En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen
Ottende bind:
Brevet til Hebræerne
Indeks.
Indholdeortegnelse til Hebræerbrevet efter de forskellige Afsnit med deres Overskrifter.
(De med Nummer betegnede Afsnit egne sig særlig til Brug ved Fællesandagter).
Side
Indledning...........................207
Kap.1, 1-4. Kristi, Guds Søns Højhed og Herlighed. Han er højt ophøjet ogsaa over Englene (494) . . . . . . . .213
- 1, 5-14. Det gamle Testamentes Vidnesbyrd om Kristi Overhøjhed over Engle (495). . . . . . . . . . . . .215
- 2, 1-4. Indtrængende Formaning til ikke at ringeagte, men fastholde den Frelse, der er kommen til os ved Herren (496)..................218
- 2, 5-9. Henvisning til, at det er Kristus, der ved sin Død for alle har banet os Vej til den Herlighed, hvortil Skaberen havde bestemt Menneskene (497) . . . . 220
- 2, 10-18. Gennem Lidelse til Herlighed. Befrielse fra Dødens Frygt ved vor barmhjertige Ypperstepræst, vor store Broder (498)..................222
- 3, 1-6. Kristus større end Moses (499) . . . . . . . . .226
- 3, 7-19. En Advarsel imod at ligne de genstridige Fædre, der paa Grund af deres Vantro matte dø i Ørkenen og gik Glip af den Hvile, Gud havde bestemt for dem (500)...................228
- 4, 1-10. Lad os vogte os for at gaa Glip af Guds Hvile! Israels Folk naaede den ikke ved at faa Kanaan i Eje, men den staar endnu aaben for hver den, der . tror (501) ...................231
- 4, 11-13. Formaning til at vinde Forjættelsen om Guds Hvile under advarende Henvisning til Guds Ords alt gennemtrængende og dømmende Magt (502) . . . . . 233
- 4, 14-16. Opmuntrende Henvisning til vor store, himmelske Ypperstepræst (503). . . . . . . . . . . . . . .235
- 5, 1-10. Kristus beskikket af Gud til Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis (504) . . . . . . . . . . . . .237
- 5,11-14.Fremad(505) .. . . . . . . . . . . . . .239
- 6, 1-8. Tilbagegang er Dødens Vej (506) . . . . . . . .240
- 6, 9-20. "Ved Tro og Taalmodighed" (507) . . . . . . .243
- 7, 1-10. Kongepraesten Meltisedek, et Afbillede af Kristus, ypperligere end Abraham (506). . . . . . . . . .246
- 7, 11-17. Det levitiske Præstedømme (og dermed Loven) er blevet omskiftet, fordi det var forgaengeligt i sig selv og intet kunde fuldkomne (509). . . . . . . . . .249
- 7,18-28. I Jesu uforgængelige Præstedømme er Frelsens Fuldkommelse. Han er den ubesmittede Vpperstepræst, "den til evig Tid fuldkommede" (510) . . . 250
- 8, 1-5. Kristus, Vpperstepræst ved Guds højre Haand i Himlens Helligdom (511) . . . . . . . . . . . . . .253
- 8, 6-13. Kristus er Midler for en bedre Pagt end den gamle Pagt, saa vist som den nye Pagt hviler paa større Forjættelser (512) . . . . . . . . . . . . . . .254
- 9, 1-10. Alt hvad den gamle Pagt havde at frembære, alle dens Ofre, formaaede ikke at give Hjertet Fred (513) 257
- 9,11-14. Kristi Offers Fuldkommenhed (514) . . . . . . .260
- 9, 15-28. Uden Blodsudgydelse sker ikke Forladelse (515) . .261
- 10, 1-18. Ved den gamle Pagts Ofringer blev Synderne ihukommede, ikke sonede, men i Jesu Kristi selvopofrende Lydighed under Guds Vilje er der fuldkommen Forsoning (516) 264
- 10, 19-25. Da vi i Kraft af Jesu Offer nu har Adgang til Helligdommen, saa lad os bruge denne Adgang i Tro, Haab og indbyrdes Kærlighed og fastholde Velsignelsen i Kristus, ikke svigte (517). . . . . . . .267
- 10, 26-39 En tredobbelt Advarsel (5181. . . . . . . . . . .270
- 11, 1-7. Hvad vedholdende Tro vil sige, belyses ud fra den hellige Historie. Abel, Enok, Noah (519) . . . . .273
- 11, 8-22. Patriarkernes Eksempel (Abraham - Sara - Jsak - J akob - Josef)(520) . . . . . . . . . . . . 276
- 11, 23-31. Vidnesbyrd om Tro fra Moses og Josvas Dage (521) 278
- 11, 32-40. Store Gerninger øvede ved Tro og store Lidelser udholdte ved Tro (522) . . . . . . . . . . . . .281
- 12, 1—3. Formaning til med Standhaftighed at gennemløbe den os anviste Bane (523;. . . . . . . · . . . .284
- 12, 4-11. Formaning til Læserne om at forstaa Lidelsen som den himmelske Faders kærlige Tugt, hvorved de skulde føres fremad paa Helliggørelsens Vej (524) . .286
- 12, 12-17. Formaning til at vandre fremad ,med faste Trin paa Helliggørelsens Vei, hvorved ogsaa de vaklende Menighedsmedlemmer kunde hjælpes tilrette, og sørgelige Fald i Menigbeden afværges (525) . . . . .289
- 12,18-24. Sinai og Sion (526) ....... . . . . . . .292
- 12,25-29. Med den store Naade følger det store Ansvar. Det urokkelige Rige (527) . . . . . . . . . . . . .295
- 13, 1-6. Formaninger til Broderkærlighed og til Kysthed samt til Nøjsomhed i Tillid til Herrens Hjælp (528) 298
— 13, 7 1 16. Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja,
tilevigTids529). . . . . . . . . . . . . . . .300
- 13,17-25. Opfordring til Lydighed mod Menighedens Vejledere og til Forbøn for Brevets Forfatter. Helligt Slutningsønske. Afsluttende Bemærkninger og Hilsener(530) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304
|