En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Ottende bind:

2 Johannes brev

Indledning

De to smaa Breve, vi endnu har fra Apostlen Johannes foruden det rige, velsignede første Brev, er heller ikke forsynede med Apostlens Navn. Men baade i dette andet og i det tredie Brev nævner Forfatteren sig ved Navnet "den Ældste". Dette kan forstaas som den gamle, men Apostlen vil dog snarere dermed betegne sin Stilling i Menigheden som en af dens Ældste, paa samme Maade som Apostlen Peter i sit første Brevs femte Kapitel formaner de Ældste (Presbyterne) som deres "Med-Ældste". Ældstestillingen betegnede jo Embedet som Vejleder og Forstander i den enkelte Menighed. Det er da et Udtryk for Apostlens fordringsløse Sind saa vel som for Brevets fortrolige Præg, naar han her nøjes med at betegne sig som den Ældste i Stedet for som Apostel.

Disse to Smaabreve var ikke alle Steder i Kirkens første Tider kendt saa godt som det første Brevs. Dog omtales dette Brev allerede hos Klemens Aleksandrineren og hos Irsenæus. Og Oldkirkens Overlevering gaar bestemt i Retning af at erkende disse to Breve som værende af Apostlen Johannes. Der er saa stor Lighed i Tanker og Udtryk mellem dette andet Brev og det første, at der ikke kan tvivles om, at de stammer fra den samme Forfatter. Og paa den anden Side er der igen saa mange Lighedspunkter mellem andet og tredie Brev, at disse ogsaa viser sig at være fra den samme Haand. De synes at være skrevne omtrent samtidig og muligvis paa en Tilsynsrejse, som Johannes var i Færd med at foretage indenfor den store Menighedskreds omkring Efesus. I begge Breve taler han nemlig om, at han haaber snart at komme i egen Person og tale mundtlig med de Venner, han skriver til, (2 Joh.12 og 3 Joh. 14).

Spørger vi om, hvem dette andet Brevs er skrevet til, da staar der i Overskriftem "Til den udsvalgte Frue og hendes Børn". Dette kan jo forstaas saaledes, at Brevet er rettet til en troende Kvinde, i hvis Hus Menigheden samledes. Udtrykket "hendes Børn" behøver jo ikke at indskrænkes til hendes egne Børn, men kan godt forstaas om de troende, der som en lille Menighed var knyttede til denne Kvindes Hjem, paa samme Maade som Lydias Hjem i Byen Filippi sikkert har været et Samlingssted for Vennerne der (se Ap. Gern. Kap.16). Paa lignende Vis sender Paulus i Romerbrevet 16, 23 en Hilsen fra en Mands ved Navn Kajus, hvem han kalder: "Min og den hele Menigheds Vært". Ssaa længe Menighederne endnu var smaa, havde de, som vi deraf kan se, ofte deres Samlingssted i private Hjem.

Andre forstaar dog Udtrykket "den udvalgte Frue" som en Betegnelse for en Menighed, set under Billedet af en Moder med sine Børn. En saadan Forstaaelse har meget, der taler for sig. I saa Fald vilde Udtrykket i V.13: "Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilser dig", være at forstaa om den Søstermenighed, hos hvilken Apostlen befandt sig, da han skrev Brevet.

I det væsentlige kommer det jo ud paa eet. Det er i ethvert Tilfælde en lille Kreds af Menighedsmedlemmer, Apostlen henvender sig til. Og Indholdet af Brevet er da følgende: I V. 1-4 udtaler Apostlen sin Kærlighed til og sin Glæde over denne lille Kreds af Venner, samtidig med at han bringer dem sin Fredshilsen I V. 5-6 formaner han til indbyrdes Kærlighed. I V. 7-11 kommer vi til Brevets Hovedformaal, en Advarsel imod at have noget at gøre med de antikristelige Forførere, hvorefter han slutter sit Brev (V. 12-18) med en Begrundelse af Brevets Korthed og med Hilsener - Med Hensyn til Tiden, da Brevet er skrevet, er det formodentlig omtrent samtidig med første Brev, idet V. 7 er en nøje Efterklang af 1 Joh. 4, 2-3.

Spørger vi, hvorfor Guds Aand har ladet dette lille Brev komme medi vor hellige Bibel, kan vi svare, at det er as samme Grund-, som Apostlen Paulus’ Brev til Filemon er kommen med. Disse smaa Breve giver os et Jndblik i den stønne Aand, i hvilken de første Kristne forhandlede med hverandre personlig, ikke blot mundtlig, men ogsaa skriftlig. En inderlig Kærlighed bærer den alvorlige Formaning "Maatte Guds Aand ogsaa saaledes i vore Dage raade i vort indbyrdes Forhold, enten vi sidder sammen og mundtlig taler om Guds Riges Sager, eller vi griber Pennen og skriver til hverandre!