En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-Hansen

Ottende bind:

3 Johannes brev

Indledning

Med dette tredie Brev har det sig ligesom med det andet. Det var ikke kendt alle Steder i Oldkirken, men det er jo let forklarligt, da ogsaa dette Brev er saa lille og af et saa personligt Indhold. Oldkirkens overvejende Vidnesbyrd er dog for, at dette Brev er af Apostlen Johannes. Og Ligheden mellem andet og tredie Johannesbrev er saa stor, at Forfatteren ogsaa derved tydeligt nok viser sig at være den samme.

Dette tredie Brev er skrevet til en Mand ved Navn Kajus, hvem Apostlen var særlig glad for. Særligt udtaler Apostlen sin Glæde over den Trofasthed, hvormed Kajus støttede de omrejsende Evangelister, der arbejdede blandt Hedningerne. Derimod omtaler Apostlen en Mand i samme Menighed som Kajus ved Navn Diotreses, der vilde regere og have den første Plads og i sin Herskesyge endog modsatte sig selve Apostlen og bagvaskede ham. De Missionærer, Apostlen havde anbefalet Menighseden, vilde han ikke tage imod, ligesom han af al Magt søgte at hindre andre i at tage sig af dem. Saa slutter Brevet med en Anbefaling for en Mand ved Navn Demetrius, der vist har været Brevets Overbringer, samt med en Begrundelse af Brevets Korthed, idet Apostlen haabede snart selv personlig at komme til Stede, ganske paa samme Maade som det andet Brev slutter.

Kærnen i dette Brev er paa den ene Side den Opmuntring til trofast Missionskærlighed, som Kajus' Eksempel frembyder, paa den anden Side den Advarsel imod at ville herske over Guds gjord, som Diotrefes' Adfærd giver os. Der er trods Brevets Korthed meget at lære as det for Guds Børn.