Hele bibelen

Guds kampe, og de helliges

For mig er det tydeligt, at nogle ting er udeladt og overført udførligt til en anden bog, hvad der også står i 4 mosebog 21.14

4 Mosebog 21.14
Derfor hedder det i Bogen om Herrens Krige:

Hvorfor stiller ingen spørgsmålet, hvor er alle krigene, march ordren er jo givet igen og igen, udryd filsterne, kananæerne, hivitterne og så videre men ingen udførlig beskrivelse af Guds sejre ved Israel. Men de blev så nedskrevet i ”bogen om Herrens krige”, som vi ikke har i dag, eller så vidt jeg ved, med mindre den ligger gemt i en hule i Israel et eller andet sted.

Når man ser på bibelen, så er der vel flere røde tråde man kan følge, men denne røde tråd jeg gerne vil fremhæve er ”Guds kampe, eller de helliges kamp” eller bare en introduktion til emnet.

Jeg vil fremhæve nogle paraleller imellem salmernes bog og 1 mosebog 1 til start.

Det er som om der er nogle gentagelser i bibelen, som sætter tonen for hele bibelen.

Først har vi selve grundvolden, hvordan vi skal klare os, så kommer problemerne.

Når vi ser på samlernes bog, så kommer grundvolden som David vejleder til hvordan man skal håndtere den, og efterfølgende i de andre kapitler, kommer kampene, problemerne.

Grundvold, problemerne

Lad os se først på Salme 1.

Før alle problemerne, alle kampene beskrives af David og de andre, får vi her at vide hvordan vi skal klare os igennem det hele, det som ligger forude. Grund over Ordet, sæt rødder, få Guds Ord ind i dig og lad det virke.

Lad os også se på salme 23, her er også dette element, først grundvold, så problemer.

Vi har ofte meget fokus på alt det smukke og gode i denne salme, men vi tænker måske mindre over, at David leder vores tanker ind på kamp, på krig.

Står der ikke at Gud dækker bord i påsynet af vores fjender? Det lyder da som krig for mig.

Altså først lægges grundvolden for hvordan vi skal klare det der ligger fremover, før problemerne kommer, så vi kan stå prøve, når alt syntes at ramle.

Vi ser det også i 1 Mosebog 1.

”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.”

Gud, altings skaber. Leder dette ikke tankerne hen til Salme 8, hvor der står:

Salme 8.4
Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte, 5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

Vi har altså først grundvolden, svaret, løsningen for hvordan vi skal klare os.

Men hvis man bare læser 1 Mosebog 1 som det står oversat tænker man måske ikke nærmere over det der sker, men har man studeret nogle af de hebræiske ord der står, og fundet andre steder hvor de samme ord bruges, så kan man nemmere danne sig et indtryk af hvad der skete der.

Job 26.13
ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.

Her syntes Job at male med på det Moses siger i kapitel 1 af 1 mosebog.

Han viser hvad der lå til grund for det at der var mørke over verdensdybet, og Guds Ånd svævede over vandene, og hvad mørket var; samme ord bruges på hebræisk omkring det mørke der var i Ægypten, et mørke der kunne mærkes, da der var mørke over landet mens der ikke var mørke i Gosens land for jøderne.

Det var altså et åndeligt mørke, og ikke bare fravær af solens lys.

Syntes du i øvrigt ikke det er mærkeligt at der var mørke langt tid før solen og månen nævnes, som om det er lidt usædvanligt.

Moses siger jo også at Gud gjorde skel imellem lys og mørke, jamen, her har vi jo det igen, nærmest som en yderligere antydning af, at noget andet sker end vi lige regner med.

Vi ser altså her hvad der skete da lucifer, senere kaldet slangen, blev smidt ud af himlen, bort fra tjenesten hos Gud. Alt dette beskrives i Ezekiel 28.

Altså med andre ord, titlen på 1 Mosebog kapitel 1 syntes at være: ”DET HER ER ALTSÅ KRIG VENNER…...”

Men for Gud var dette blot starten til problemerne eller kampene.

Sidenhen havde vi Edens have, så problemet med Gudssønnerne og menneskedøtrene, spredningen af menneskene over hele verden efter babelstårnet.

Det kan godt være du undrer dig over sidstenævnte, men ser vi på 5 Mosebog 32.8, hvor der står at Gud satte grænserne i henhold til antallet af Gudssønner, så kan man godt tænke tanken, at noget må have gået galt.

For hvor er resultatet af den opretholdelse? Hvor er det resultat som skulle være her, som de skulle håndtere?

Noget må altså være gået galt.

Vi hører også om kæmperne efter Noahs flod, om at Israel måtte slå dem ihjel.

Men hør, hvordan kan det være at der var kæmper senere? Jeg troede jo de alle var døde i Noahs flod? Jo, dem der var dengang døde godt nok, der står i værtefalde ikke noget om at de overlevede.

Der står at alt kød døde.

Altså kan man kun slutte, at der må have været andre engle der har haft faldt for menneskedøtrene, siden der kom flere kæmper senerehen.

Men er engle ikke fuldkomne og kan ikke falde? Jamen, vi har jo Ezekiel 28 som antyder noget andet, og 1mos6 og de andre steder med kæmperne, samt en passage i Job, hvor der står at selv hos englene finder Gud fejl.

Job 4.18
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

Og så har vi også Jødernes kampe om landet, som også er åndelig, og Guds kamp om at få sig et folk.

VI ser vel også på Israels nyere historie, at der er kamp,det er jo ikke uden grund at vi skal bede om Jerusalems fred.

Anden sidste kamp ser vi når Jesus kommer igen og smidder antikrist i helvede, i 1000 år, for så at løslade ham for en kort stund, for at prøve menneskene på jorden.

De helliges kamp

Hvor er vi så midt i alt dette? Jo, ifølge Ef 6, er vor kamp ikke imod kød og blod, men imod magterne og myndighederne i himmelrummet.

Vi er befalede at kæmpe, ikke imod kød og blod, men imod åndemagterne og vi skal underordne os de instanser der er i landet, så lang tid det ikke strider imod Guds Ord, men som GT siger, der er kananitter i landet, og filistrer og andre som ikke hører hjemme her.

Hvordan det ser ud lader jeg stå som et åbent spørgsmål, men vil som sagt sige, vi strider i bøn og ikke som verden.

Slutnote

Vi kan altså følge denne røde tråd fra start til slut, og deraf skønne, at Gud ønsker at drage os ind i denne kamp som forbedere, som vidner der sætter fanger fri.