Studie noter

1 Mosebog

Isak

Isak formål i historien

Når man ser på Abraham, og videre over i Isak og til sidst til Jakob, så virker det som om, at Abraham træder i baggrunden, da Isak er gammel nok, og det samme kan siges om Isak i forhold til Jakob.

Man hører ikke om forældrene så meget, lige med undtagelse af Jakob som får noget at sige profetisk om hans sønner før han dør.

Måske det kan siges, at forældrenes rolle er at træde til side, og lade den yngre generation træde frem og gøre hvad de skal gøre af forskel, hvor de ældre skal måske præge den yngre generation med visdom og viden, altså rådgivende.

Kan det passe at det er årsagen til at vi ikke hører om Abraham før hans død? Kan det passe det samme om Isak? Ja bibelen er stille omkring disse spørgsmål, og hvad man end skal konkluddere om denne fravær af fædrene, skal måske hentes fra den mellemøstlige tradition, men tradition er tradition, og ikke nødvenigvis bibelen.

Man kan næsten også sige om Isak, at han på een måde er ikke andet end en parantes, før Jakob kommer på banen, men dette kun umiddelbart.

Isaks formål med at leve er måske mere fremtidig profetisk forbillede, og derfor naturligvis ikke uden betydning, men lad os lige prøve at stoppe op og tænke over dette.

Abraham, troens fader, Isak, profetisk forbillede af den der skulle komme, Jakob, og sønnerne, stammerne, Guds formåls retningspunkt og opfyldelsen af hvad Gud havde i tankerne fra starten, at skabe et folk der afspejler Ham.

Man kan sige at omend Israels stammer var ret så brogede, så rent profetisk, skal Gud en dag samle sig eet folk af alle Israels stammer (en rest skal frelses), ja af alle nationer og folkeslag der samlet afspejler Ham.

Så man kan sige, at der er en rød line igennem de tre patriarker, de hænger sammen. Man har starten, det fremadpegende, og fuldendelsen.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025