Salmerne

Salme 1b - Ole Madsen

Jeg vil forsøge at gennemgå salmernes bog, og komme med en tolkning af disse, jeg lover ikke jeg kommer igennem dem alle sammen, da jeg ikke er bibellærer eller prædikant, men vil gøre det så langt som jeg formår, så langt som jeg kan forstå og dele nogle tanker om disse.

Jeg vil forsøge at dele nogle tanker ud fra salmernes bog, og forsøge at forklare hvad David og de andre salme digteres budskab var.

David starter ud med at pege på tre grupper af mennesker.

Gudløse, syndere, spottere.

Her sættes grundtonen for de problemer David syntes at have, både blandt sine egne, men også fra folk omkring, men han syntes også at komme frem til en løsning på problemerne, at sætte rødder, at være plantet ved bække hvor der er rigeligt vand til ens rødder.

David taler også om at grunde på Guds lov dag og nat, altså igen om at sætte rødder, og lade dem gå dybt ned i jorden.

Vi ved alle af salmerne, at David var omgivet af fjender alle vegne fra, selv iblandt sine egne, og denne salme er næsten en profeti om de problemer han ville stødde på hele sit liv, da mange salmer omhandler om gudløse, syndere og spottere.

Men der er også budskab til den enkelte troende, til dem der går, står og sidder med mennesker der ikke vil en det godt, igen næsten et profetisk budskab til David selv pga de mennesker der var omkring ham.

Går, står, sidder.

Der er vel et forløb i dette.

Salme 1 er som en løftet pegefinger, en retten til af dem der læser, der siger: ”pas nu lige på hvem du følger.” og hvem du omgiver dig med. Igen, en huskeregel for David i hele hans liv.

Til sidst står der også om at Gud vil skille bukkene fra fårene, skille de gudløse fra menigheden, ja i det hele taget i verden.