Studie noter

Åbenbaringsbogen

Det er enkelt og lige til at forstå åbenbaringsbogen

Åbenbaringen 2.1b (lindberg)
og vandrer mellem de 7 guldlysestager

Mange får ørene tudet fulde af hvor svært det er at forstå den sidste bog i bibelen, at det er en lukket bog, men det kunne ikke siges mere slagfærdigt at det er LØGN.

Lad og begynde i kapitel 1.

1 Jesu Kristi aabenbaring, som Gud gav ham forat vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han betegnede ved sin engel, som han udsendte, for sin tjener Johannes,
2 som har bevidnet Guds Ord og vidnesbyrdet om Jesus Kristus, alt, hvad han har seet, baade hvad der er og maa ske efter dette.
3 Salig er den, som læser, og de, som høre profetiens Ord og gjemme, hvad der er skrevet deri. Tiden er nemlig nær.

I vers 3 står der "salig er den, som læser, og de, som høre profetiens Ord og gjemme, hvad der er skrevet deri."

Hvordan kan det være at Johannes skriver at den person er salig som gør disse ting? Hænger vers 1 og 3 ikke sammen? At salig bliver man fordi man får lys over Jesu Kristi åbenbaring som Han her tilbyder læseren? Det er altså en åbnet bog, og ikke en lukket.

Prøv at genlæse 1 til 3 igen og igen, læs langsomt, tag noter, gå en tur, lav noget andet og kom så tilbage til teksten igen og igen. Og gør det også med resten af bogen stykkevis.

Problemet mange folk har er, tror jeg, at de har for travlt og de vil læse for meget på een gang. Jeg siger ikke at der ikke er noget at hente på den måde, det er der også, men nogle gange skal man nøjes med små bidder af teksten før man ser på det store hele.

Når vi ser på menighedsbrevene, så siger det første at Jesus vandrer imellem de syv guldlysestager (menigheder) og at alle brevene er til de andre menigheder også.

Åbenbaringen 2.7 (lindberg)
Den, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne!

At Jesus vandrer imellem menighederne betegner at alt er tilgængeligt for dem alle, alle åbenbaringer; de fejl de enkelte menigheder havde var unødvendige, det behøvede ikke at være sådan.

Det samme kan siges til os. De huller vi har i vores forståelse, det ønsker Jesus at åbenbare og fylde ud, at gøre det du syntes er svært let tilgængeligt.

Noget andet er også, at vi forstår stykkevis, dvs vi får ikke det hele på een gang.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media